Spejlets historie
Til at starte med var spejle forbeholdt en lille overklasse, men efterhånden udviklede de sig til en dekorativ hverdagsting, som alle kan have glæde af.
I dag er spejlet en vigtig ledsager i hverdagen
Siden spejlet blev opfundet for 8000 år siden har man løbende videreudviklet spejlet som brugsgenstand og forbedret produktionsmetoderne. I dag kan vi slet ikke forestille os et hjem uden spejle! Vi har alle som det mindste et badeværelsesspejl hængende over vasken, og for mange af os er det ikke nok. Spejle er en vigtig ledsager i hverdagen, og derfor ser man i de fleste hjem spejle i mange forskellige udførelser, hvad enten det er gulvspejle, vægspejle eller bordspejle – sommetider bare afslappet lænet op ad væggen, og sommetider som integreret del af et møbel som for eksempel et sminkebord eller et klædeskab. Spejle er dekorative, ikke mindst i soveværelset, i gangen eller i stuen, hvor de spreder hygge over pejsen i det fælles opholdsrum.
Gå på opdagelse og find masser af inspiration i vores produktkategori vægspejle:
Du kigger i spejlet, og spejlet kigger tilbage
Har mennesket altid set sig selv i spejlet?
For ikke så længe siden var det ingen selvfølge at kunne smile til sig selv i et smukt glasspejl. Vidste du, at spejlet i flere århundreder var en decideret luksusting, som kun en lille udvalgt kreds af privilegerede havde råd til?
Runde polerede metalplader var i lang tid det tætteste, man kunne komme på et spejl. De var ikke større end en tallerken og kan måske sammenlignes med nutidens kosmetikspejle. Man kunne ikke se sig selv fra top til tå – men måske havde man heller ikke behov for det, fordi muligheden slet ikke var der på samme måde, som det i dag er muligt for os med de store helkropsspejle? Vi ved ikke, om den menneskelige forfængelighed måske har rødder i renæssancen, selvom det på daværende tidspunkt var muligt at lave spejle i større dimensioner takket være de forbedrede metoder til fremstilling af glasspejle. Det magiske glas var dog stadig ekstremt dyrt, og derfor var det først i 1800-tallet, hvor fremstillingen ved hjælp af nye kemiske og mindre omkostningskrævende processer gradvist udviklede sig til en industrialiseret masseproduktion, at spejlet blev til det, det er i dag:
En praktisk ledsager i hverdagen, der samtidig er en dekorativ del af indretningen i ethvert hjem.
Lidt om spejlets kulturhistorie
Ud fra den mytologiske fortælling om Narcissus kan vi udlede, at man i tidernes morgen som menneske kun kunne se sit eget ansigt ved at bøje sig over en stille vandoverflade. Det er derfor meget sandsynligt, at de første forløbere for spejlet var en form for vandbeholdere. I antikken og senere i middelalderen begyndte man at spejle sig i polerede runde metalplader med let konveks form. I det antikke Grækenland var det hovedsageligt kvinderne, der benyttede sig af den slags genspejlende plader, fordi ansigtet og håret var de primære kriterier for kvindelig skønhed. En mands skønhed blev derimod bedømt ud fra hans krop, som han naturligvis ikke kunne se i sin helhed i en lille rund metalskive, og derfor havde disse mindre betydning for mændene i oldtidens Grækenland.
I 1700-tallet udtænkte den franske humanist Rabelais klosteret Abbaye de Thélème, som er den første utopi i den franske litteratur. I det utopiske kloster levede beboerne ikke som fattige munke, men derimod et liv i frihed og velstand. Rabelais beskriver i sin fortælling, hvordan alle klosterets 9332 værelser er beklædt med storslåede gobeliner og tilmed udstyret med store krystalspejle, som man kan spejle sig i fra top til tå. I dag har vi svært ved at forestille os, hvad der er så fantastisk ved store spejle, men historien illustrerer meget godt, at store spejle var kostbare sjældenheder.
Ikke desto mindre kunne man for blot godt hundrede år siden kun beundre de smukke vidundere på væggene i overklassens fine stuer som en del af det dyre interiør. Den britiske forfatter Henry James’ roman The Turn of the Screw (1898) er et godt eksempel på denne eksklusivitet. Den dokumenterer, hvordan en nyansat guvernante på et fint engelsk gods for første gang i livet ser sig selv fra top til tå i et stort spejl.
At man endelig begyndte at bruge glas i stedet for poleret metal til fremstilling af spejle, kan føres tilbage til den italienske renæssance. Spejleffekten blev opnået ved at forsyne glasset med en metallegering af smeltet kviksølv og tin. Denne teknik, som blev udviklet i Venedig, kaldes fortinning.
Venetianske spejlfabrikanter i Versailles
Brugen af kviksølv på de forskellige trin i arbejdsprocessen var ikke uden konsekvenser for de venetianske kunsthåndværkere: En spejlfabrikants forventede levealder var sjældent mere end 30 år. I øvrigt var spejlfabrikanterne organiseret i et gilde og havde i meget lang tid monopol på fremstilling af og handel med spejle. Under Solkongen Ludvig XIV voksede importen af venetiansk glas sig så stor, at den franske finansminister Colbert, der tilstræbte større autonomi for Frankrig inden for kunst og kunsthåndværk, sendte hemmelige franske agenter til Venedigs glasfabrikker. Deres mission var at lokke de venetianske håndværkere til Frankrig med store løfter. Agenternes propagandaarbejde var en succes og resulterede i sidste ende i grundlæggelsen af den kongelige glas- og spejlfabrik Compagnie de Saint-Gobain i 1665. Den berømte spejlsal i Versailles er uden tvivl det mest fremtrædende eksempel på datidens spejlfremstilling. I betragtning af de daværende muligheder er dette mesterværk en helt enestående præstation, for lamineret glas blev først indført flere år senere, nemlig i slutningen af 1600-tallet.
I dag bruger man samme teknik til fremstilling af spejle som den, der blev opfundet i 1800-tallet:
Glasset belægges med et tyndt lag sølvfarvet metal (nu om dage aluminium).
En kombination af det praktiske og det behagelige
Renæssancen var epokegørende og skelsættende i spejlets og spejlfremstillingens historie.
Denne udvikling foregik parallelt med billedrammens udvikling, for et spejl var utænkeligt uden en ramme. Spejle blev indrammet i lige så storslåede rammer som malerier, fordi de først og fremmest blev betragtet som dekorative interiørelementer. De rige muligheder for at bruge de eksklusive objekter som en del af udsmykningen undgik hverken fabrikanternes eller købernes opmærksomhed, og samtidig var spejlene særdeles praktiske, når man skulle klæde sig på, sætte håret og sminke sig.
Siden renæssancen har udbredelsen taget fart; først kom der flere og flere spejle i den europæiske adels stuer, og i 1800-tallet begyndte det dekorative indretningselement endelig også at holde indtog i de øvre middelklassehjem. I Paris blev det anset for at være très chic at have et spejl hængende over kaminen.
Dekorér dit hjem som en konge:
Spejlet som en del af indretningen
En ældre lejlighed med højt til loftet virker endnu flottere med et spejl på væggen, men spejle har faktisk endnu større virkning i små og mørke rum, som de får til at fremstå større og lysere. Har du lyst til flere spejle i dit hjem? Så kan du med fordel lege med perspektiverne og pludselig opleve dine omgivelser fra helt nye synsvinkler. Hvis du har fået kig på en flot ramme, og du hverken har et passende billede eller er med på med trenden med tomme rammer, så er et spejl med ramme uden tvivl en god idé. Du kan også sammensætte et væggalleri med en blanding af billeder og spejle med rammer i samme stil og efter samme mønster, hvis du mangler et billede eller to, der passer til temaet.
Med hensyn til hvordan tingene hænges op på væggen, gælder de samme regler for et indrammet spejl som for en billedramme: Hvis spejlet skal hænge over et møbel, anbefales en afstand på 20 cm mellem møblet og undersiden af rammen. Bortset fra det afhænger monteringshøjden af, hvilken funktion spejlet skal opfylde, altså om der primært er fokus på den dekorative effekt eller det praktiske formål.
Valg af spejl og ramme
Prisen for et spejl kan variere meget. Et facetslebet spejl er eksempelvis dyrere at fremstille end et almindeligt spejl, hvilket naturligvis afspejles i prisen. Desuden kan prisen på et specialfremstillet vægspejl efter mål også afvige betydeligt fra prisen på et spejl med standardmål.
Når du vælger en ramme, kan du tage udgangspunkt i din eksisterende indretning. Før købet bør du overveje, om spejlrammen skal matche med det øvrige interiør for at bevare en ensartet stil, eller om du måske hellere vil satse på et miks af forskellige stilarter. Kommer det nye indrammede spejl til at spille en hovedrolle i rummet, fordi det er eksklusivt og unikt, eller skal det hænge side om side med andre ting på væggen, for eksempel indrammede billeder eller måske endda andre spejle?
