Lille spejl på væggen der...

Spejlramme på erobringstogt

Et spejl er ikke bare et spejl. Der kan være store kvalitetsforskelle. Facetslebne spejle hører til de mest populære og sofistikerede modeller. Facetten skaber rundt om spejlet en let skrånende flade hen imod rammen, hvilket gør, at lyset brydes anderledes og derfor videregiver et divergerende billede, som gør objektet interessant. Selvom spejle med facetter normalt er lidt dyrere end dem uden, behøver spejlrammer ikke i sig selv være dyre.

Anvendelsesområde

Spejlrammer kan bruges på mange forskellige måder. Et indlysende sted for en spejlramme er i gangen og i garderoben. Både i ens hjem og i kontorlokaler er spejle særligt praktiske. Dette betyder imidlertid ikke, at de ikke kan se fancy ud. Entréen bidrager nemlig til det overordnede indtryk af et hus eller en lejlighed.

Ud over entréen hører badeværelset også til et af de almindelige steder at have et spejl. Her gælder også, at spejlet udover dets nyttevirkning kan være udformet på en særlig måde. Et simpelt badeværelse kan gøres mere interessant og se flottere ud med en spejlramme. Her er der ikke brug for mange møbler eller farvebetoninger - for med et ekstraordinært spejl får dette rum også et repræsentativt og hyggeligt touch. Et værelse kan forstørres visuelt med en spejlramme. Så hvorfor ikke placere et spejl i stuen, for eksempel over sofaen eller kommoden. Rammerne kan efter ønske vælges i en mere klassisk- eller mere prangende stil. Der findes et stort udvalg af modeller, hvilket gør det muligt at bringe elegance og eksklusivitet ind i rummet uden de store udgifter.

Det samme gælder for soveværelser. Med en spejlramme kan du på ingen tid lave et make-up bord. Når man klæder sig på, har man også brug for et større spejl af høj kvalitet. Spejle bringer mere lys ind i ethvert rum og gør det mere venligt og luftigt.

Spejle

Spejle har længe været en del af vores hjem og ledsager os i hverdagen, også selvom vi ikke altid er helt bevidste om det. Tænk fx på en reflekterende gadelampe, et butiksvindue eller endda vandoverfladen på en dam eller sø - det er sådan et spejl fungerer. Det består af en glat poleret overflade, som reflekterer lyset, hvorved der fremkommer et billede. Udtrykket er afledt af det latinske "speculum" og "specere", hvilket betyder "billede" og "at se".

Spejle, såvel som glas, er oprindeligt i flydende form, der gennem smeltning og mekanisk behandling tager en ny halvfast form. Man kan ane denne proces, når man ved ældre spejle finder misfarvninger og små deformationer, der ligner små dråber. For at glasset skal kunne reflektere, kræver det imidlertid en rigtigt forarbejdet og særligt poleret overflade. Udover deres åbenlyse funktion indenfor kosmetik og dekoration, bliver spejle også anvendt indenfor teknik. Kameraer, lasere eller medicinske og astronomiske apparater gør brug af spejle, de hjælper med regulering af trafikken og i produktionen af tryksager.

I øvrigt var fladerne på de første spejle meget mørkere, og billedet var let sløret. Spejle hørte kun til velhavende husstande, da de var for dyre. Som et symbol på forfængelighed var de til at begynde med at finde på herskernes og de velhavende kvinders værelser. Netop af denne grund blev de forbudt i klostrene. I modsætning til Narcissus fra den græske mytologi, der tilbragte timer med at kigge på sit eget spejlbillede, skulle de troende befri sig fra flygtige jordiske værdier.

Spejle og grandiositet

Spejle har længe været en luksusvare. Dette skyldtes indtil det 18. århundrede materialets tilgængelighed og de tekniske udfordringer der var forbundet med at fremstille især store spejlflader. Spejle symboliserede velstand og magt, og man fandt dem i patricieres og adelsmænds hjem. Slotte og regeringssæder havde hele værelser indrettet med spejle, og spejlsalene og spejlkabinetterne tjente som repræsentationslokaler. I spejlsalene fejrede man baller og fester eller modtog vigtige statsgæster. En af de mest berømte af sin art er Versailles-slottets spejlsal.

Det er ikke tilfældigt, at forkærligheden for spejle opstod specielt med barokken. Typisk for denne tids kunst var at man elskede at afprøve og anvende legende elementer, og spejle gjorde det muligt at skabe optiske illusioner. Trompe-l'oeil skulle ikke længere kun males men kunne derimod frembringes ved hjælp af spejling, og legen med lysets refleksioner gjorde det hele endnu mere spændende. Alle disse egenskaber kan overføres til i dag - bare i mindre skala: På ens egne fire vægge, men også i en professionel kontekst i fx en restaurant, som man ønsker skal virke lysere og større, - eller i en praksis, der i kraft af en imponerende spejlramme kan udtrykke klassisk stil og professionalisme.

Giv mig luksus, og jeg kan undvære det nødvendige. Oscar Wilde

Sjælens spejlbillede

Spejle spiller en vigtig rolle i mange kulturer. Alle mennesker forbinder dog ikke altid de samme følelser med dem, og vi adskiller os alle fra hinanden i forhold til, hvordan vi bruger et spejl. Vidt udbredt er opfattelsen, at spejlet er genstand for forfængelighed. Her, ifølge klichéen, er det især kvinder, der gerne over længere tid betragter sig selv indgående, hvor spejlet fungerer som hjælp til, når der skal rettes på det ydre udseende. Spejle på væggen minder om æstetikken i saloner, hvor damer og herrer af det bedre samfundslag hengav sig til det søde liv med en kop te og et stykke bagværk. Som vor tids svar på salonerne er kaffehusene i dag blevet en del af hverdagen – især i Østrig.

Ligesom man siger, at et menneskes øjne er dets sjæls spejlbillede, betragtes spejlet ligeledes som værende en afbildning af menneskets sjæl. I spejlet blotlægges sjælen - der hænger den fast. Dette giver vinger til overtroen, at vampyrer fx ikke har et spejlbillede, af den grund, at de er døde og onde og ikke længere besidder en sjæl. Men også i en afdød persons hus skal spejlet tages ned, da sjælen ellers vil forblive tilbage i spejlet og ikke kunne finde vejen til evig frelse. Også inden for buddhismen sammenlignes menneskets eksistens med spejlbilledet. Hvis et spejl går i stykker, betyder det ulykke i mindst syv år, da doppelgängeren i spejlet er misfornøjet eller er nødt til at finde sig et nyt hjem.

Lille spejl på væggen der

Hvem er skønnest i landet her?

• Sådan sagde den onde dronning og stedmoderen i eventyret Snehvide. Da det magiske spejl, som kun kan fortælle sandheden, siger, at det er Snehvide, så tager ondskaben for alvor over.
• I Alice in Wonderland spiller spejle også en vigtig rolle. Bagved spejlet gemmer der sig nemlig en vidunderlig parallel verden..
• I Skønheden og Udyret har spejlet ligeledes stor betydning. Der afdækker spejlet den enes overfladiske arrogance og bringer den andens godmodige sjæl frem i lyset.

Spejle betragter man også som døren til sandheden - som i udtrykket "at holde spejlet op foran nogen". Spejlet symboliserer i denne sammenhæng afdækningen af ens egne fejl og adfærd. Ved at se i spejlet kan intet gemmes væk. Spejlet er billede på selverkendelse og visdom, og er derfor et middel til at fortælle sandheden - lidt ligesom myten om glaskuglen, hvori man finder den klart belyste sandhed.

I Kina forviser man det onde til spejlene. Dæmonerne lokkes med deres eget spejlbillede og kommer til at sidde fast i det. Derfor er spejlene værdifulde men også farlige. Det siges også, at spejle kan åbne ens syn på ens egen død; afhængigt af månens position, kan spejlet afsløre billedet af ens egen grav. Overtroen er stor.

Spiegel i Kina

• Lykke, lykkeligt ægteskab, fødsel af en søn, embedsmandsrang
• Åbner mulighed for at se ånder og dæmoner, samt den næste eksistensform

Dog er det de lyse sider og associationerne til ganske almindelige små, mellemstore og store spejle, der dominerer. Og der er næppe et hjem, der kan klare sig uden spejlet. I denne sammenhæng er det nærliggende at gøre sig tanker om udformningen af en genstand som spejlet. Hvorfor ikke tage chancen og prøve et spejl med en atypisk ramme? Spejlrammer kan i hvert fald som dekorativt element have stor effekt på indretningen af et rum – så det er værd at se nærmere på. Og til alle romantikere og eventyrere derude, hvem ved, måske gemmer der sig på den anden side af spejlet en hel parallelverden. Hvis det virkede bag spejlet hos Carroll’s Alice – hvem siger så, at det ikke kan lykkes igen?