Menu

Sådan ombygger du billedrammer til objektrammer

Unibox udvidelsessæt – kort fortalt i fire trin

Har du brug for en dyb billedramme til minder og kreative projekter? Dertil behøver du ikke nødvendigvis at købe en ramme til et objekt, men kan efter ønske også udvide dine yndlingsrammer. Hvordan kan det lade sig gøre?

Med Unibox-udvidelsessættet fra mira forvandler du med en standardprofil en almindelig billedramme til en objektramme.

Vores 4-trins-vejledning sammenfatter kort og præcist, hvordan Unibox-udvidelsessættet fungerer. Læs videre og lær den smarte løsning at kende.

Lær Unibox og Unibox-udvidelsessættet at kende

Disse billedrammer kan udvides med Uniboxen

Unibox-udvidelsessættet fra mira er 5 cm dybt For at du kan udvide din billedramme med Uniboxen skal du bruge en bestemt falshøjde, falsfarve og listebredde på undersiden af profilerne.

Falshøjden er en angivelse i rammeprofilen og angiver, hvor meget plads der er til rådighed til billedglas, billede og rammeryggen.

Falsbredden angiver, hvor langt rammeprofilen rækker ud over billedglasset. Falsbredden svarer til rammeprofilens inderkant. Falshøjde, falsbredde såvel som listebredden på profilernes underside angives altid i millimeter.

Uniboxen passer i billedrammer, der har følgende mål:

Falshøjden bør maksimalt have et mål på 9 mm, falsbredden mindst 5 mm og listebredden på profilundersiden skal mindst være på 14 mm. På billedet ser du på baggrund af det skitserede tværsnit af en rammeprofil målene på falshøjde, falsbredde og profilunderside. Husk at tage mål af falshøjde, falsbredde og profilunderside før du bestiller et udvidelsessæt til din billedramme.

Passer Unibox-udvidelsessættet til din billedramme? Så kan vi gå i gang med trin nr. 1 i montagen.

Med mindstemålene passer Uniboxen ind i dine billedrammer.

Trin 1: Rammeryg og billede fjernes fra rammen

Til trin nr. 1 skal du bruge: et rent underlagt at arbejde på, en billedramme.

Det er en god idé at bruge bomuldshandsker. Læg billedrammen på et rent og blødt underlag, f.eks. en borddug. Først åbner du billedrammen og tager både rygvæg, billede og eventuelt også passepartouten ud så kun rammeprofil og billedglas ligger foran dig.

Tip fra AlleRammer.dk: Det er en rigtig god idé at bruge bomuldshandsker, når du udfører skridt nr. 1. På den måde undgår du fingeraftryk på billedglasset.

Trin 2: Læg Unibox-udvidelsessættet ind i rammen

Til trin nr. 2 skal du bruge: den tomme rammeprofil plus billedglas og Unibox-udvidelsessættet.

Foran dig ligger nu rygsiden af den tomme rammeprofil med billedglasset. Nu lægger du Unibox-udvidelsessættet ned i billedrammen.

Så lægger du Unibox-udvidelsessættet ned i billedrammen.

Trin 3: Placer billede og rammeryg igen

Til trin nr. 3 skal du bruge: rammens rygvæg og billedet, eventuelt to not-fjedre til fastgørelse af rammeryggen.

Ryggen lægges sammen med billedet i billedrammen, hvis profil du i trin nr. 1 fordybede med Uniboxen. Dersom der ikke er fastgjort en svingfjeder, som du kan skyde ind i noten i rammeprofilen så kan du gøre brug af to not-fjedre.

Det handler i den sammenhæng om lange, tynde metaldele, der skubbes ind i profilerne på modsatte side. To not-fjedre er tilstrækkeligt til at rammens ryg sidder stabilt i rammen. Unibox-udvidelsessættet er endnu ikke fastgjort til billedrammen.

I vores vejledning ”Sådan fungerer Unibox-udvidelsessættet” fortæller vi i fire trin, hvordan du kan fastgøre den.

I stedet for at bruge en svingfjeder kan du bruge to not-fjedre til fastgørelse af rammeryggen i rammeprofilen.

Trin 4: Skru Uniboxen sammen med billedrammen

Til trin nr. 4 skal du bruge: den udvidede billedramme, fire fastgørelses-vinkler, otte skruer, en skruetrækker.

Fastgørelses-vinklerne er små retvinklede, L-formede forbindelser af rustfrit stål, som du fastgør med brug af to små skruer. Den ene skrue skrues i udefra på undersiden af rammeprofilen og på ydersiden af Uniboxen.

Fastgørelses-vinkel samt de nødvendige skruer medfølger ved levering fra producenten mira. Så er du færdig – på bare fire trin har du forvandlet din standard-billeramme til en objektramme.

Nu skruer du fastgørelses-vinklerne fast udefra på Uniboxen og rammeprofilen.

Unibox og passepartout – passer det sammen?

Ja, det passer sammen. Med en passepartout ser billedet også i en Unibox utroligt flot ud.

Desuden har du her to muligheder for at indsætte en passepartout i den udvidede billedramme:

Mulighed 1: Du placerer passepartouten direkte bag billedglasset. Herefter følger Unibox-udvidelsessættet og til sidst billedet med rammeryggen.

Mulighed 2: Du placerer passepartouten bag Unibox-udvidelsessættet og direkte foran billedet.

Vi anbefaler at afprøve begge muligheder så du kan sammenligne, hvordan du bedst kan lide indramningen med passepartout.

Kreative dekorative ideer med objektrammer

Så snart du holder den nye objektramme i hænderne, vil du se, at dit billede kommer til sin ret på en helt anden måde i en objektramme. Der åbner sig en helt ny verden af kreativitet, ikke blot med billeder, men også med små genstande og tredimensionale kunstværker passer nu takket være udvidelsessættet i din yndlingsramme.

Vores AlleRammer-team ønsker dig god fornøjelse med din objektramme.

Omsæt dekorative ideer til praksis eller iscenesæt dit billede på en helt ny måde.
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.