Menu

Kilerammer til lærreder

Kilerammer – lærredets bærende struktur

Har du et akryl- eller oliemaleri eller tryk på lærred, du gerne vil hænge op? Hvad end du vælger en ramme til billedet eller ej, er det nødvendigt at spænde billedet op på en kileramme for overhovedet at kunne hænge det op. Kilerammen er ikke en klassisk billedramme, men udgør lærredets bærende struktur. Her kan du læse om kilerammens fordele og om, hvordan du spænder lærredet op.

Oplev alle kilerammer nu

Kunstværket kommer til sin ret på en kileramme

Kilerammen er maleriets bærende struktur, den er let at montere og muliggør ophæng af billedet med eller uden ramme. For kunstneren har kilerammen desuden en helt særlig betydning, idet et maleri på lærred først rigtigt kommer til sin ret med kilerammen.

  1. Kunstneren spænder et tomt lærred op på kilerammen.
  2. Kunstneren universalgrunderer lærredet med en masse, der består af gips og kalk og som hedder ”Gesso”.
  3. Herefter finder den kunstneriske proces sted, hvor kunstneren skaber sit værk.
  4. Til slut påfører kunstneren en transparent slutlak, der beskytter farven.

Kilerammen er altså et vigtigt fundament for alle enhver, der maler billeder med akryl- eller oliefarver.

I vores onlineshop finder du lærreder, der allerede er spændt op på en kileramme. Du kan også bestille dem skræddersyet efter dine mål. Lærrederne er allerede universalgrunderede, så du ikke behøver at købe Gesso.

Et kunstværk skabes på blindrammer.

Hvad kilerammen består af

Et kilerammesæt består af ganske få dele: Grundstrukturen i en kileramme består af fire dele lavet af træ, som vi helt enkelt kalder for lister. For det meste er listerne lavet af fyr- eller grantræ og nogle gange af egetræ. Det er det praktiske fer-og notsystem, der holder listerne sammen. Større kilerammer får i øvrigt mere stabilitet takket være tværlister. Du kan både bruge tvær- og længdelister. Større kilerammer kan du stabilisere med et kryds eller sågar med et dobbeltkryds.

Små trækiler, der har givet navnet til kilerammen, placeres på indersiden af rammen og du fastgør dem med en hammer. Takket være kilerne bibeholder rammen dels sin form og de gør det muligt at strække lærredet stramt ud over rammen. Derfor er montering af spændekiler også det sidste, du gør efter du har spændt lærredet op. Du skal hverken bruge søm eller lim til at samle kilerammen eller til at spænde lærredet op på rammen. Og det er faktisk et held: Syreholdig lim kan nemlig over tid beskadige lærredet og selve billedet.

Hvad er fordelene ved montage uden søm og lim? 

  1. Du kan let udskifte listerne i rammen med nye lister.
  2. Du kan til enhver tid slå kilerne bedre fast og på den måde udstrække lærredet yderligere.
  3. Lærredet fastgøres til listerne med små hæfteklammere. Hvis du vil fjerne lærredet gør du det helt enkelt med en hæfteklammefjerner.

Takket være monteringssystemet med fer og not består en kileramme af få dele, du til enhver tid kan udskifte enkeltvis.

Alt du skal bruge er en hammer.

Vil du selv lave kilerammen eller vil du købe den?

Trælisterne udgør grundstrukturen og skal opfylde bestemte krav. De skal være stabile men ikke stive. Det bedste materiale er nåletræ , der indeholder forholdsvist meget harpiks, der gør træet fleksibelt og lettere at arbejde med, når man samler rammen. For at sikre stabilitet anbefaler vi desuden at bruge massivt træ og ingen blandingstræ og slet ikke MDF.

Det særlige ved listerne i en kileramme er geringerne. Specielle maskiner, der udskærer kilerammerne, sørger for not og fer langs listerne. Det er det, der gør, at listerne passer ind i hinanden i en vinkel på 90 grader og, at de sidder stabilt. Producenter af kilerammer stabiliserer større kilerammer yderligere med tværlister og afhængigt af formatet også med kryds eller dobbeltkryds. Tværlisterne passer helt perfekt ind i kilerammelisterne. Vores leverandører har sørget for de dertil nødvendige noter.

Et andet plus ved de maskinelt fremstillede kilerammelister er den specielle profil, den består af en afrundet yderkant. Hvorfor er den detalje så vigtig? Lærredet foldes omkring den afrundede kant, når det spændes op på rammen. Jo mere harmonisk listens afrunding er, desto mindre er knækket i lærredet og desto mindre er faren for, at der opstår ridser i olie- og akrylmalingen eller, at den bliver porøs på bukkestedet.

Let at samle.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne henvise til, at kilerammelisterne fra vores leverandør alle har en standardprofil , som i de små formater (fx kilerammer med målet 40×50) ligger mellem 1,8 og 2,0 centimeter i højden og mellem 4,0 og 4,2 centimeter i bredden. Kilerammelister beregnet til større kilerammer (fx kilerammer med målene 120×80) er højere og bredere. De passer derfor til lærreder med standardmål, der gør det lettere for dig at finde en ramme i den rigtige størrelse.

Selvfølgelig er det også muligt selv at bygge en kileramme. Dog forholder det sig sådan, at de maskinelt fremstillede kilerammer ofte er billigere, lettere at montere og det er lettere at udskifte enkeltdele senere. Vores leverandører kender kundernes behov takket være årelang erfaring. Derfor er produkterne også de bedste, du finder på markedet. Har du et lærred med særmål? Heller ikke i den slags tilfælde er det nødvendigt, at du tager i byggemarkedet efter lister og efterfølgende bruger kræfter på at samle dem derhjemme.

Hos os kan du nemlig også bestille kilerammer efter mål til dit lærred med særformat . Vores leverandører laver en ramme til dig, der passer helt nøjagtigt.

Hvornår begyndte kunstnere at bruge kilerammer?

Vi kan kun gisne om, hvilken revolution kilerammen må have udløst i kunstverdenen. I middelalderen og helt frem til renæssancen var det primært kirke og adel, der gav kunstnere arbejde i opdrag, der skulle udsmykke kirker og boliger med sakral kunst. Billederne opstod på væggene som freskoer eller som altertavler på træplader. Mange af kunstnerne kender vi slet ikke mere i dag. De er ikke anført nogetsteds. Kunstnerne var dengang anonyme og vi kender i dag kun opdragsgivernes navne.

Det ændrede sig i renæssancen, hvor trælister til billeder af tekstil for første gang gjorde sit indtog. Disse træstrukturer mindede meget om kilerammen. Forskellen er, at man dengang sømmede listerne sammen og ikke gjorde brug af fer -og not-systemet. Alligevel kom de til at markere en ændring i kunstverdenen. Fra det tidspunkt opstod kunst ikke længere udelukkende på vægge eller tunge trætavler til altre, men kunne også være mobile. Kunstneren kunne nu tage sig værk med sig rundt omkring og det var også vejen ud af livet i anonymitet for nu kunne de stolt fremvise værkerne og begyndte også at signere værkerne. Måske kender du Michael Anchers berømte MA fra hans malerier.

Kilerammen gør kunsten mobil.

I renæssancen skiftede malerens rolle og han var ikke blot en udførende person, men blev nu hyldet som geni og var en selvstændig forretningsmand med værksted og ansatte. Berømte eksempler er Raffael og Michelangelo. I det 18. århundrede opstod kilerammen med fer- notsystemet som vi kender den i dag. Formodentlig opstod kilerammen blandt franske og hollandske kunstnere. Kilerammen gjorde det lettere at handle med malerier. Nu kunne man nemlig fjerne værkerne fra deres strukturer, rulle dem sammen og rejse med dem. Kilerammerne var desuden mere kompakte end de tidligere sammensømmede træstrukturer. Canalettos Veduten værker af italienske byer og landskaber er et godt eksempel på værker, der opnåede stor popularitet. Den venezianske malers værker nåede ud i store dele af Europa i denne periode.

Jeg har en kileramme uden lærred – hvordan kommer jeg videre?

Når ud har anskaffet sig listerne med spændekiler og eventuelle tværlister, men endnu ikke ved, hvordan du monterer dem kan vores videovejledning hjælpe dig videre.

I magasinindslaget ”Montering af kilerammer” forklarer vi, hvordan du gør trin for trin.

Efterfølgende spænder du lærredet op på kilerammen. I vores videotek finder du også en praktisk vejledende film om at spænde lærredet op på kilerammen. Vil du gerne læse mere om hvert enkelt skridt? Du finder alle svar på dine spørgsmål i vores magasin.

AlleRammer-teamet ønsker dig god fornøjelse.

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.