Menu

Billedramme til 3D-objekter
Objektramme, afstandsramme, displaycase ramme

Objektramme og UniBOX - sådan indrammer du nemt objekter

Flad som en pandekage! Indramning kan så meget mere end blot at være indramningen af et almindeligt stykke papir. Dette er objektrammerne bevis på. Med denne ramme åbner der sig en ny dimension af indramning, som vi vil udforske nærmere nedenfor.

Unibox! Aldrig hørt om den? Så er det på høje tid, for dette objekt hører garanteret til en af de ting, du ikke vidste, at du havde brug for! Unibox er en ægte all-rounder og en virkelig fremragende upgrade af billedrammerne i dit hjem. Hvad præcis denne box er, og hvordan man bruger den, forklarer vi mere om her.

Hvorfor en 3D-billedramme?

Som regel indrammes billeder, der fortjener særlig opmærksomhed. Disse kan være kunstværker eller bare helt enkelt familiebilleder, som udtrykker sammenholdet i familien. Men er der egentlig ikke mange flere ting, der fremkalder sentimentale minder? Vigtige og symbolske objekter, der betyder noget helt specielt? Jo! Og det er netop disse, der fortjener en særlig indramning. For eksempel børnenes første sokker eller baseball’en med underskrifter. Eller en speciel mønt fra ferien eller måske en smuk musling fra drømmeferien eller bryllupsrejsen? Der er så mange ting man kan indramme, og ved hjælp af objektrammen er næsten alt muligt.

3D-billedrammer er ikke blot en objektramme. For 3D er det nye årtusindes stikord; 3D-biografer, 3D-fjernsyn og endda computere med 3D-skærme er den nye trend. Ligeledes er 3D-billedrammer de nye trendy rammer. Dog adskiller disse billedrammer sig fra de førnævnte eksempler.

3D-billedrammer er nemlig i dette tilfælde den almindelige betegnelse for 3D-collagerammer. Det specielle ved disse smarte billedrammer er, at de enkelte billeder ikke arrangeres på et plan, men derimod sættes rumligt efter- eller foran hinanden. På den måde opstår der en smuk 3D-effekt, hvilket især skaber en fremragende billedeffekt, når du præsenterer fotografier.

En 3D billedramme åbner helt nye muligheder for måden at præsentere billeder på. I én enkelt ramme er der allerede integreret mange små fotorammer. På denne måde kan du indsætte fotografier af din familie, dine venner eller kollegaer på original vis, i bare én ramme. Af denne grund kalder man den også en 3D-collageramme, da fotografierne i 3D-billedrammen fremstår som en stor, rumligt-virkende collage.

Hvordan virker en objektramme?

Objektrammen fungerer på samme måde som en konventionel billedramme, bortset fra at der er en større afstand mellem bagpladen og frontglasset. Derfor kaldes disse objektrammer også distancerammer. Rammens dybde giver en masse spillerum, hvilket gør det muligt at designe rammens indhold frit og indsætte bredere genstande.

Distanceramme

Hvad er en Unibox?

Strengt taget er en Unibox ikke en rigtig boks. Den ligner mere en yderkant, fordi den ikke har nogen bagside og forside. Unibox er nemlig lavet til at skulle omdanne en billedramme til en boks - altså til en kasse. Nemlig til et slags udstillingsvindue til hjemmet - bare meget mere interessant! Så hvis man har fået nok af den klassiske flade indramning på væggen, som er temmelig ensartet, så kan man med Uniboxen bringe nyt liv ind i stuen. Med denne udbygning kan man personalisere en billedramme som aldrig set før, idet der er plads til objekter op til 5 cm dybde. Der er ingen grænser for kreativiteten: Om det er muslingeskaller fra ferien, børnenes første sko, en kunstners originale jongleringsbolde eller et særligt baseballbat - alt er tilladt. Indramning har aldrig været så ekstraordinært og personligt som med denne "add-on" til de traditionelle rammer.

Hvordan bruger man Uniboxen?

Unibox er et byggesæt til forlængelse, der omdanner en traditionel træramme til en 5 cm dyb objektramme. Og det gælder sågar alle konventionelle trærammer! Så hvis du har en billedramme derhjemme, som du synes ser for konservativ eller kedelig ud, så kan Uniboxen hjælpe med til at rammen får et nyt liv - som objektramme.

Uniboxen fastgøres nemt på trærammen ved hjælp af de monteringsbeslag og skruer, som følger med i leveringen. Derefter kan rammen tages i brug som en almindelig billedramme med den forskel, at der også er plads til tredimensionelle objekter. På denne måde kan man afprøve mange forskellige kreative muligheder og kreere en tematisk ramme.

Uniboxen som distance-boks til din træramme

Designidéer til distancerammen

Distancerammen er indramning på et helt nyt nivau. Indholdet bliver særligt interessant, når et foto indsættes, og det dekoreres med matchende tilbehør. For eksempel kan et babyfoto indrammes med de dertilhørende strømper - eller et bryllupsbillede med strømpebåndet fra denne specielle dag. Som gave er distancerammen også en kreativ måde at overraske en kollega på. Man kan indramme typiske objekter, der tilhører en bestemt branche - og på denne måde skabe et helt personligt ensemble. For eksempel en hammer til en tømrer eller en dirigentstok til en dirigent. Mulighederne er ubegrænsede.

Indramning af flere fotografier

Forestil dig, at du ønsker at indramme flere fotografier. Med konventionelle billedrammer har du nu forskellige muligheder: Du kan f.eks. bruge gallerirammer. Disse smarte billedrammer giver dig mulighed for at ramme flere billeder ind på én gang. Men her er alle billeder arrangeret rumligt på det samme niveau, så der udelukkende kan skabes variation i kraft af udsnit i forskellig størrelse. En anden mulighed ville være at kombinere forskellige billedrammer med hinanden. En selvvalgt kombination af forskellige billedrammer kan også have deres charme - men også her opnår du ingen rumlig dybde.

Vitrinerammer

Vitrinerammer er til syvende og sidst et andet navn for de dybe objektrammer med en afstandsliste. Med en vitrineramme kan du altså indramme tredimensionale genstande, men man kan også opnå en rumlig dybdevirkning ved flade billeder. Hvis du eksempelvis monterer dit billede på bagvæggen vha. et afstandsobjekt (Fx et 5 mm foamboard), så svæver billedet i rammen og kaster en subtil skygge. Ved at placere en passepartout mellem glasset og afstandslisten, kan du opnå en interessant "sceneeffekt", der kombineret med et svævende billede skaber en visuelt dyb effekt.

Billedramme Nouvelle med afstandsliste

Træramme med afstandsliste fra Müller-Rahmen

Objektramme med Unibox og træramme Burgund fra Mira

Babysko

Indrammet T-shirt

Uniboxen som en distanceramme

Med den praktiske Unibox kan en traditionel billedramme let forvandles til en objektramme..

Rammens design

I leveringen er der vedlagt en passepartout, som er sort på den ene side og hvid på den anden side. Denne kan bruges som baggrund i dybden og camouflerer den indre bagvæg. Selvfølgelig kan der også indsættes et billede, således at dybde-indtrykket får en positiv indvirkning på det samlede udtryk. En særlig effekt opnås også, hvis en almindelig passepartout indsættes direkte foran glasset. På den måde rykkes objektet endnu mere i fokus. Der er ingen regler i forhold til udformningen. Alt er tilladt. Uanset om det drejer sig om en speciel genstand eller et tematisk tæppe af erindringer og symboler. Uanset hvordan man bruger Unibox, så er det uden tvivl et ægte blikfang i stuen!

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.