Vi vil med glæde hjælpe dig videre!
Svæverammen er en speciel tom ramme, der leveres uden billede og uden glas og bagplade. Den er ideel til indramningen af lærreder og malerier opspændt på kilerammer, til lamineringer på alu-dibond, til tryk under akrylglas og til billeder på træplader. Denne rammemodel egner sig derfor ikke til flade billeder på papir, men anbefales til gengæld til billeder fra en tykkelse på 1,5 til 2 cm. Rammens moderne design, som man forbinder med New York-atelierer og trendy gallerier, tildeler dit billede og interiør et kunstnerisk touch.
Svæverammens særlige egenskab er, at den får det til at se ud som om, at billedet svæver i rammen. På engelsk kaldes rammen derfor passende for canvasfloater. Og hvordan opstår denne interessante svævende effekt? Ved at fastgøre bagsiden af billedet på svæverammens bagside, opstår der en synlig afstand (eller frirum) mellem lærredet og de omgivende rammelister. Denne afstand kaldes skyggefuge eller fuge og kan være 0,5 cm til 2 cm afhængigt af producenten og profilen. Nogle gange hører man i denne sammenhæng udtrykket ”tredimensionel indramning”, fordi skyggefugerammen giver maleriet karakter af at være et objekt. Det er derfor en særlig dekorativ indramning, der især ses i kunstgallerier og museer for moderne kunst. I øvrigt behøver et billede i en skyggefugeramme ikke nødvendigvis at blive hængt op på væggen. Det ser især hipt ud, når det stilles uformelt op ad væggen.
Der findes tre forskellige rammeprofiler, som skaber den typiske skyggefuge hos den moderne canvasfloater:
Ønsker du at indramme et opspændt lærred, en laminering på alu-dibond, et tryk under akrylglas eller et kunstværk malet på en træplade? For billeder med en tykkelse på mere end 1,5 cm er skyggefugerammen den eneste passende billedramme, ud over billedrammer med dyb fals. Imidlertid dækker den indvendige kant på billedrammer med en dyb fals en del af billedet. Med en svæveramme kan kunstværket derimod beundres i sin helhed. En yderligere æstetisk fordel ved svæverammen: Lærreder, der bliver opspændt på kilerammer, bøjes og foldes ved hjørnerne, men med en svæveramme bliver disse uskønne folder dækket til.
Ved bestilling bedes du indtaste målene på dit billede, dvs. bredde og højde. Du skal ikke medregne skyggefugen. Skyggefugen bliver automatisk tilføjet af producenten. Hos Mira er skyggefugen fx 1 cm. Rammeproducenterne Döhnert og FDM fremstiller til gengæld svæverammer med en afstand på 0,7 cm mellem lærred og rammeliste. Larson Juhls svæverammer har en fuge på 0,5 cm. Vælg producenten ud fra hvor stærk din canvasfloaters svævende effekt skal være.
Vores producenter borer i forvejen i den vandrette side eller i bagsiden af rammelisterne. Det betyder, at du med det samme kan skrue det opspændte lærred fast på svæveramme. For at sikre, at der er samme afstand mellem maleriet og rammelisterne på alle fire sider, er det bedst at finde en tykt stykke karton, som du skærer i flere stykker af samme størrelse. Derefter skubbes det samme antal stykker karton ind i alle fire sider imellem lærredet og rammeprofilen, indtil lærredet ligger stabilt og sikkert i rammen. Hvis du bestiller en svæveramme fra vores producent Mira, er de nødvendige skruer allerede inkluderet i leveringen. Hvis dit lærred er større, dvs. det måler 50 x 50 cm eller mere, kan du eventuelt stabilisere det på bagsiden ved hjælp af yderligere Z-vinkler (Z-formede hjørnesamlinger).
Brug skruetrækker - ikke hammer Når du monterer kilerammen i svæverammen, skal du for at undgå vibrationer, der kan beskadige billedet, bruge en skruetrækker i stedet for en hammer.
Svæverammer er for det meste lavet af træ. De fås i forskellige farvetoner og med forskellige overfladestrukturer. Disse specielle tomme rammer dukkede op for første gang på et tidspunkt, hvor æstetikken havde en afgørende indflydelse på moderne kunst og arkitektur. Derfor repræsenterer denne model med sit sobre design også denne tidsånd. Listeprofilen er også ofte så enkelt udført som muligt. Ikke desto mindre findes der også mere detaljerede profiler på billedrammemarkedet med blanke sølv- og guldfarvede overflader som endda er udsmykkede. Disse modeller er dog undtagelsen. Modellen i mat sølv fra Nielsen Design passer godt til fotografier trykt og opspændt på lærreder. Resultatet er et dekorationsobjekt uden avancerede udskæringer i et moderne design.
Tip AlleRammer.dk Vi anbefaler skyggefugerammerne fra Salvadori Cornici by Nielsen til værdifulde malerier. Rammelisterne Officina 53 er allerede et kunstværk i sig selv. Med deres listeoverflader i rustoptik eller i patinaoptik supplerer de på stilfuld vis rum i Vintage-chic. Dette er skønhed, der ikke kan få nok opmærksomhed.