Menu

Dobbeltsidet billedramme

Billedramme med dobbelt glasplade

Har du også tænkt på at det er synd, at rammens bagside er nødt til at blive lukket på så uinspirerende vis som med en bagplade? Naturligvis betyder det selvfølgelig ikke så meget, da vi alligevel hænger maleriet eller billedet på væggen, men selv dét er langt fra den eneste måde at præsentere på.

Dobbeltsidede kunstværker

Mange kunstnere har indtil moderne tid fortrinsvist malet deres værker på forarbejdede træplader. De tidligste kunstgenstande var altertavler, der bestod af et stort midterstykke og to- eller flere mindre laterale elementer, også kaldet vinger, der var forbundet med hinanden ved hjælp af hængsler. Formålet med denne konstruktion var, at man kunne lukke vingerne, når der ikke var gudstjeneste, for på den ene side at beskytte midterstykket, på hvilket gudsdyrkelsen hovedsageligt var rettet imod, og på den anden side for at tilskrive det større betydning. Disse ydersider var mindre udførligt men dog stadig sofistikeret malet og designet. Tematisk blev de holdt enklere og skulle sørge for at man kunne fordybe sig roligt i dem. Det var muligt at gå rundt om altertavlerne og således beundre dem fra alle sider.

Det samme gjaldt for mindre værker for private kunder, som ikke primært hang billederne op på væggen, men som derimod opbevarede dem som kostbare ikoner i skrin eller nicher som den over lang tid dominerende religiøse tematik henviste til. Også her kunne man iagttage billedet fra begge sider. Blandt datidens mest berømte kunstnere har fx de flamske malere Jan van Eyck (1390-1441) og Hieronymus Bosch (1450-1516) eller italieneren Masaccio (1401-1428) udmærket sig med sådanne værker malet på begge sider. Også værker på papir, skitser, tegninger og tryk, samt på lærred er delvist blevet overleveret som dobbeltsidede værker.

Billedramme med dobbelt glasplade

Kreativt design af LaFigurina.com

Effektiv og individuel præsentation

I dag er det ikke så meget kunstværker, som man ønsker at sætte i en dobbeltsidet ramme, men snarere ønsket om en ramme, der ser flot ud stående eller hængende i rummet, og som på samme tid kan benyttes effektivt fra to sider. I øvrigt kaldes den dobbeltsidede billedramme også en indskubsramme. Designmulighederne er mange og fører uundgåeligt til mere kreativ udfoldelse. Med indskubsrammen, giver man afkald på den klassiske bagplade og der indsættes i stedet en ekstra glasplade. Rammen af træ, aluminium eller kunststof kan således nu bære et motiv på forsiden og på bagsiden.

Dette gør det muligt regelmæssigt at vende en billedramme der hænger på væggen, at placere den på et bord eller endda på gulvet. Rammen er ideelt velegnet til de situationer, hvor en konventionel ophængning af billedet ikke er mulig, eller til reklameformål, fx. i et butiksvindue. Fordelen ved denne ramme i forhold til udstillingsvinduer er, at den monteres i loftet, hvilket gør, at det ser ud som om at den hænger "frit" i rummet. Derudover kan man præsentere forskellige produkter, informationer eller billeder på forsiden og bagsiden. Kunden behøver således ikke længere kigge på en kedelig ensformig bagplade indefra butikken.

Ny kreativitet

Har din væg en særlig tekstur eller farve, som du gerne vil fremhæve? Så er det nu muligt takket være denne dobbeltsidede ramme. Hvis du vælger et billede eller et objekt, der er mindre end rammen, så skabes der en transparent passepartout, gennem hvilken væggen skinner igennem. En anden fin effekt er motivets skulpturelle effekt på væggen, nærmest som om at det svæver over den. Fremvisning af batik eller papyri, hvilket først udfolder deres fulde udtryk når de ses fra alle sider, hører til en af mange designmuligheder. 

Moderne reklamemateriale

Hvis du ønsker at sætte en menu, en dobbeltsidet brochure, flyers eller fx. en prisliste op på et bord eller stille det på gulvet, er en dobbeltsidet billedramme med støttefod en rigtig god løsning. Placer dokumentet mellem de to glasplader, skub pladerne ind i trærammen ved hjælp af rillen og sæt derefter rammens øverste liste på. Takket være den nemme håndtering kan du udskifte og forny indholdet af rammen med blot et par enkle greb. Til reklameformål er disse rammer meget praktiske. Plakater virker i denne ramme meget attraktive og moderne. Derudover er de klapbare lister med til at forenkle indlægningen af materialet.

Dobbeltglas-billedramme med støttefod

Dobbeltglas-billedramme

Billedramme med dobbelt glasplade til hjemmet

Personlige minder, såsom specielle postkort eller pengesedler i en gammel valuta, kan også indrammes til privat brug. Man behøver ikke længere at skulle vælge den ”pæneste side” men kan derimod se begge sider når som helst. En smule afveksling i ens eget hjem kan man altid have godt af, og i kraft af at rammen kan vendes, kan der indrammes to egnede billeder, der passer til den givne indretning. Det ene på forsiden og det andet på bagsiden. Ønsker man ikke længere at se på et af de to motiver, behøver man blot at vende rammen. Uden megen indsats pryder et andet billede altså nu hjemmets eller det respektive værelses indretning og ambiente – og man kan nu føle sig hjemme igen.

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.