De forskellige billedformater
Ud over et stort antal standardformater kan man også vælge en ramme eller passepartout i et ønsket billedformat. Her kan der vælges imellem formaterne 3:2, 4:3 og 16:9. Dog er det ikke altid til at vide, hvilket kamera der tager billeder i hvilket billedformat, og hvilke ramme- og passepartout-formater der her er bedst egnede.
Billedformat
Billedformatet er sat sammen af forholdet mellem billedhøjde og billedbredde.
Billedformater og deres anvendelse
Billedformatet beskriver forholdet mellem billedets højde og bredde og bestemmer den endelige virkning af et billede i rammen. Afhængigt af hvilket kamera eller smartphone du bruger, kan billedformatet variere – og dermed også valget af den rette ramme.
- 3:2: Dette format stammer fra de første analoge småbilledkameraer og er i dag det mest udbredte format i digitale spejlreflekskameraer (DSLR). Det egner sig fremragende til mange forskellige motiver – fra portrætter til landskaber. Almindelige rammeformater er 30x45 cm, 40x60 cm og 50x75 cm.
- 4:3: Dette format bruges ofte af kompaktkameraer og smartphones. Det giver et lidt mere kvadratisk billede og egner sig især godt til portrætter og hverdagsbilleder. Typiske rammeformater er 20x30 cm, 30x40 cm og 40x50 cm.
- 16:9: Oprindeligt udviklet til film og tv er dette bredformat ideelt til panorama- og landskabsbilleder. I fotografi bliver det stadig mere populært, da det ligger tæt på menneskets naturlige synsfelt. Populære rammeformater er 30x60 cm, 50x100 cm og 70x140 cm.
Hvert af disse formater kan kombineres med et passende passepartout for yderligere at fremhæve billedets virkning og sikre en professionel præsentation.
Til orientering gælder:
Hvis et billede med et mindre sideforhold placeres i et passepartout eller en ramme med et større sideforhold, opstår der automatisk afstand mellem motivet og kanten – typisk i top og bund. Dette sker f.eks. ved formaterne 16:9 til 3:2 og 3:2 til 4:3. Hvis man forstørrer billedet med det mindre sideforhold for at tilpasse det til det nye format, vil dele af motivet automatisk blive beskåret i kanterne. Det samme sker omvendt, hvis et større format skal tilpasses et mindre – de dele, der rager ud, bliver skåret væk. Dette gælder ved overgang fra 4:3 til 3:2 og 3:2 til 16:9. Hvis billedet i stedet skaleres ned til den passende højde, opstår der afstand i venstre og højre side mellem billedet og rammen.
Til orientering:
| Billedstørrelse i pixels | Pixels (millioner) | Optimalt format (cm) | Formatforhold |
| 640x480 | 0,35 | - | 4:3 |
| 1024x768 | 0,85 | 9x13 | 4:3 |
| 1280x960 | 1,31 | 9x13 - 10x15 | 4:3 |
| 1296x976 | 1,26 | 9x13 - 10x15 | 4:3 |
| 1536x1024 | 1,68 | 9x13 - 10x15 | 3:2 |
| 1600x1200 | 2,10 | 10x15 - 13x18 | 4:3 |
| 1800x1200 | 2,30 | 10x15 - 13x18 | 3:2 |
| 2048x1536 | 3,34 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2240x1680 | 4,76 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2272x1704 | 4,10 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2304x1728 | 4,10 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2544x1696 | 5,00 | 13x18 - 20x30 | 3:2 |
| 2560x1920 | 5,10 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2608x1952 | 5,10 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2832x2128 | 6,00 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 2889x2160 | 6,24 | 13x18 - 20x30 | 4:3 |
| 3060x2036 | 6,23 | 13x18 - 20x30 | 3:2 |
| 3264x2448 | 7,99 | 20x20 - 30x45 | 4:3 |
| 4242x2828 | 12 | 30x45 - 40x50 | 3:2 |
| 2898x3265 | 16 | 30x30 - 40x40 | 3:2 |
| 5196x3464 | 18 | 25x50 - 25x70 | 3:2 |
| 5477x3651 | 20 | 40x60 - 50x60 | 3:2 |
| 5744x3829 | 22 | 40x60 - 50x60 | 3:2 |
| 6000x4000 | 24 | 40x60 - 50x70 | 3:2 |
| 6244x4163 | 26 | 40x60 - 50x70 | 3:2 |
| 6928x4618 | 32 | 50x70 - 60x80 | 3:2 |
| 7141x4760 | 34 | 60x90 - 70x100 | 3:2 |
Skal et billede med et mindre forhold placeres mellem siderne i en passepartout eller i en ramme med et større forhold mellem siderne, opstår der automatisk en afstand ved over- og underkanten mellem billedmotivet og kanten. Dette sker ved formaterne 16:9 til 3:2 og 3:2 til 4:3. Forstørrer man billedet med det mindre billedformat for at tilpasse det til det nye format, falder dele af motivet automatisk væk ved kanterne. Omvendt sker nøjagtigt det samme, når et større format skal placeres i et mindre format. De sider som går ud over, falder ligeledes væk. Dette sker, når 4:3 skal være 3:2 og 3:2 skal være 16:9. Formindskes billedet til den passende højde, opstår der ved skaleringen en afstand ud til kanten i venstre og højre side af billedet.
DIN-formater
Hvorfor findes der ud over et stort antal af standardformater stadig DIN-formater? DIN-formater er standardiserede papirformater, der bruges internationalt. Både hjemmeprintere- og printere på trykkerier orienterer sig efter DIN-formaterne.
Fordelen er, at disse formater kan deles fra større til mindre DIN-formater uden at noget går til spilde. Hvis man for eksempel folder en DIN A4 nøjagtigt i midten, opstår formatet DIN A5 med nøjagtigt det samme forhold mellem sidens bredde og højde. Således sker der ikke noget afklip som for eksempel ved specialformater.
| Format (DIN) | Format i cm | Eksempel |
| A0/ A1 | 84,1x118,9/ 59,4x84,1 | Plakat, kort |
| A3 | 29,7x42 | Avis, noder, plakat |
| A4 | 21x29,7 | Magazine, papirvarer |
| A6 | 10,5x14,8 | Lykønskningskort, postkort |
DIN-formater fås både i forbindelse med passepartouter og rammer og kan nemt kombineres. Tager man for eksempel et billede i standardformatet 15x20 cm passer det med en passepartout optimalt til en ramme på 21x29,7cm (A4). Alt afhængigt af anordningen, formatet, randens bredde og størrelsen på passepartouten kan der opnås forskellige effekter.
Til billeder og rammer i standardformater er såkaldte “færdig-passepartouter” ideelle. Disse er både indvendigt og udvendigt i standardformat og tilpasser sig på denne måde ethvert DIN- og standardformat.
