Vi vil med glæde hjælpe dig videre!
Har du en svaghed for objekter, der fortæller en historie? Og det bedste du ved er at slentre igennem loppemarkeder om sommeren og rode i gamle kasser på jagt efter noget unikt? Vi lader os også fortrylle af fortiden, og i kategorien Vintage & Shabby Chic finder du billedrammer, der matcher netop denne nostagiske præference. De ridsede trælister med deres moderne, slidte look tilfører, i kraft af deres ufuldkomne skønhed, et fortryllende anstrøg til indretningen.
Hvilke billeder passer bedst til disse rammelister? Og hvad betyder Shabby Chic? Disse spørgsmål giver vi dig svar på her. Oplev selv retro-charmen på dine egne fire vægge.
Vores billedrammer er nye og ikke brugte. Mange modeller i kategorien Vintage & Shabby Chic har rammeprofiler, hvis former er inspirerede af forskellige stilarter fra de sidste hundrede år. Derudover har de med vilje fået ridset overfladen, og her og der finder man en lille revne eller ridse for at det slidte look fremstår så autentisk som muligt. Faktisk finder man kun trærammer i denne kategori. Og hvorfor så det? Fordi trærammer har nogle egenskaber, der passer særligt godt sammen med vintage-ånden. Rammernes træstruktur er lige så unik som det træ, hvorfra rammelisterne stammer. Træ som naturmateriale udstråler noget oprindeligt. Dette ses fx hos trærammerne fra producenten Mira. Billedrammer er blevet fremstillet af træ i århundreder, og selvom den enkelte vare er ny, er trærammen en del af en lang tradition.
Når man taler om vintage, er der et ord, som man ikke kan undgå: Patina. Patina beskriver hovedsageligt den grønlige misfarvning på gamle bronzemonumenter. Vejret har sat sit præg i form af en betydelig ændring af farven. Hvis man ønsker at efterligne denne attraktive overflade, kan patina også skabes på en kunstig måde. Til dette formål benyttes der hvid kalkmaling til billedrammerne. Derudover findes der andre tekniske tricks man kan bruge for at give rammelisterne et gammelt anstrøg. For at få træstrukturen mere frem, sandblæses rammelisterne. Et alternativ er lud, der kontraherer de blødere porer og får de faste årringe til at træde frem. Hvis træet skal virke mørkere, er bejdsning et godt valg. Brugen af krakeleringslak skaber interessante revner i træet. Man kalder dette for krakelering. Rammeproducenten FDM bruger disse teknikker til deres billedrammer i retrostil.
For alle nostalgiske mennesker, der samtidig er til det lidt legende: Walther Design fortolker Shabby Chic og vintage på deres egen måde. Deres portrætrammer i retrolook overrasker med dekorative detaljer, som fx grove snore og hjerteapplikationer. Tag et kig på produktlinjerne Country Style og Ethnic Chic - der finder du helt sikkert det, du leder efter.
Vores kunder stiller os mange spørgsmål om billedrammer, og vi har samlet de mest almindelige og svaret på dem. På denne måde kan du hurtigt finde den helt rigtige model for dig.
Objekter, som er fremstillet i tiden mellem år 1920 og 1980 er vintage. Så snart de er mere end 100 år gamle, kaldes de antikke rammer. Og retro? Dette er nye produkter, der griber gamle former og tidligere design, fx fra barok-, art deco- eller renæssance-tiden. Alle vores billedrammer er nye billedrammer. Vi har udformet forskellige kategorier på vores hjemmeside, så kunderne nemmere kan skelne i sortimentet hvad angår stilen. Billedrammer med slidt look finder man i kategorien Vintage & Shabby Chic, hvor rammelisterne i denne kategori har kunstige tegn på slid og aldring. Et populært middel til at opnå denne effekt er brugen af kalkmaling. I kategorien Barok & Antik kan du finde rammer, der er inspireret af de kunstneriske forbilleder fra renæssancen og baroktiden.
Objekter, som er fremstillet i tiden mellem år 1920 og 1980 er vintage. Second-hand- møbler er vokset i popularitet i løbet af de sidste tyve år. Men hvordan kan det være? Objekter fra tidligere trends produceres ikke længere, da de ses som værende gammeldags. De unikke objekter man kan være heldig at finde på markeder er ofte meget værdifulde pga deres sjældenhed. Brugssporene på objektet vidner om at det gemmer på en historie, og dette giver objektet genkendelsesværdi og en særlig karakter. Den heldige ejer holder altså et unikt objekt i hænderne.
Er vintage ikke bundet til en bestemt stil, kan man derimod sige det modsatte om Shabby Chic-stilen. Indretningstrenden omfatter gamle træmøbler, som man kender fra engelske landhuse fra det 19. århundrede. Denne stil er altså very british helt ind i kernen. Afskallet maling, ridser i træet og slidte hynder - det er skønheden i det ufuldkomne. For en vellykket indretning i Shabby Chic, kan der med fordel tyes til sarte materialer og stoffer, som fx glas og tyl. Det skaber en romantisk og drømmende atmosfære. Billedrammer i Shabby Chic, som de smukke modeller fra mærket Döhnert fås også i creme og i pasteltoner.
De må i hvert fald gerne have lidt nostalgi over sig. Et portrætfoto i et 60'er-outfit eller fotos af veteranbiler passer fx godt sammen med listerne. For at skabe en effekt der emmer af historie eller noget gammeldags, kan du vælge fotos i sort-hvid og i sepia med passepartout Eller du kan vælge rejsebilleder, der viser bygninger gennemsyret af historie, gamle gyder i sydlandske byer og romantiske slotshaver. For at understrege charmen ved det unikke, kan du med vores retro-billedrammer indramme kunstværker i akvarel- og vandfarver.