Menu

Billedramme til diplomer
Præsentation af eksamensbeviser, certifikater og diplomer

Diplomer præsenteret på kompetent vis

DiplomrammerI en mappe mellem tusind andre papirer kommer udmærkelsen, som du har modtaget for din præstation, ikke til sin ret. Du kan endda risikere at den bliver beskadiget ved hyppig gennembladring og søgning. Diplomet opbevares derfor bedst i en billedramme.

 

Glaspladen og den solide bagplade beskytter mod snavs og beskadigelse, og når diplomet er indrammet, kan det tillige have en permanent og synlig plads på væggen. Ligesom ved ethvert andet billedmotiv har du en lang række forskellige former og farver til rådighed til indramningen af dit diplom.

Standardformaterne for diplomer er A4 eller A5, og netop i disse størrelser finder du forskellige ramme-modeller. Kun bør du være opmærksom på, at rammen nogle gange kan dække op til 0,5 cm af billedet afhængigt af designet, og du skal derfor være opmærksom på ikke at vælge et for snævert format.

 

Bred vifte af modeller

Kunststoframme til diplomer af ArtveraNår man skal vælge den passende ramme, spiller materialet på den ene side en rolle, men på den anden side spiller designet en endnu større rolle. Uanset om du vælger en billedramme lavet af aluminium, massivt træ eller kunststof, skal designet i sidste ende matche din smag og passe til din indretning. Af denne grund passer ensfarvede rammer med enkel udformning af overfladen bedre i en professionel kontekst, såsom advokatfirmaer, praksisser eller i virksomheder. Af hensyn til ensartetheden er det også tilrådeligt at undgå nogle alt for opsigtsvækkende rammer. Ikke desto mindre kan du med aluminium eller raffineret bearbejdet massivt træ, fx i elegante mørke farver, give det hele et ædelt og eksklusivt udtryk. I hjemmet foretrækker man normalt et mindre stringent udtryk, og man lægger mere vægt på hygge og et varmt udtryk. I så fald kan man med fordel vælge en træramme, som takket være materialets naturlighed er det oplagte valg til dette formål.

Træ kan bearbejdes på mange forskellige måder, hvilket gør, at det er muligt at anskaffe sig rammer i alle mulige forskellige designs, der omfatter alt fra enkle til mere avancerede udformninger. Lige så vigtigt som rammens form er dens farve. Farven har nemlig stor indflydelse på hele objektets æstetiske virkning. Med farvevalget har du desuden også mulighed for at påvirke diplomet direkte og profilere dette yderligere.

Offentlige institutioner som børnehaver, hospitaler eller hoteller foretrækker ofte farverige, robuste billedrammer af kunststof. Dette materiale er klart det letteste der er til rådighed, og det er meget økonomisk og særdeles holdbart. I denne ramme er diplomer også i meget gode hænder.

Giv et indrammet diplom som gave

Hvis du som arbejdsgiver udsteder diplomer eller certifikater til dine medarbejdere, så overvej om du ikke også samtidig kunne tænke dig at forære en passende ramme til ophængningen af dokumentet. Dette forstærker gestussen idet det viser, at der virkelig er tale om en vigtig og værdsat præstation. For ikke at risikere at ramme helt ved siden af medarbejderens smag, kan det selvfølgelig være en god idé at spørge ham eller hende til råds inden man anskaffer rammen – eller være på den sikre side og fokusere på de klassiske og enkle rammemodeller.

Du har også mulighed for at bruge såkaldte clipsrammer, dvs. billedholdere uden ramme, der beskytter dokumentet optimalt, og som giver modtageren mulighed for på et senere tidspunkt at vælge en mere avanceret ramme efter deres eget ønske.

Forær dig selv et diplom

Årsagen bag et diplom behøver ikke altid være bundseriøs. Hvorfor ikke forære dig selv et diplom, fordi du i denne måned succesfuldt har afholdt dig fra trangen til slik, eller fordi du regelmæssigt har taget trappen i stedet for elevatoren? Udmærkelser til den "Mest forstående ven", til “Den mest morgensure" eller "Den mest fantasifulde undskyldningsfinder" er personlige, humoristiske gaver, der vækker latter og opløftet god stemning. Og hvilken partner eller forælder glæder sig ikke over at blive kåret som "Dejligste skat", "Bedste far" eller "Bedste mor"?

 

Har du brug for en diplom-skabelon?

Så kan du benytte dig af disse gratis skabeloner i PDF-format:

Diplom-skabelon
Diplom-skabelon
Diplom-skabelon
Diplom-skabelon

Bemærk: For at redigere PDF-dokumenterne skal du downloade filen og derefter åbne den. Diplomerne kan udskrives og distribueres gratis.

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.