Menu

Korrekt ophængning af billedrammer

Hvordan hænger jeg en billedramme op på den rigtige måde? De fleste har formentlig på et tidspunkt været konfronteret med denne opgave og ved derfor, at det kan være en reel udfordring. Det drejer sig ikke kun om at hænge et billede lige men også om at hænge det på en sikker måde.

I øjenhøjde

Her spiller forskellige faktorer en rolle. For at billedrammen kan tilpasses væggen optimalt og evt. til allerede eksisterende rammer, kan du tage et par enkle værktøjer i brug: Med blyant, målebånd, søm og en hammer er du allerede godt udrustet. For at finde den nøjagtige højde, som dit billede skal hænge i, er det tilrådeligt at få en anden person til at holde objektet op foran væggen og således kontrollere billedets virkning fra en vis afstand. Generelt er reglen, at billedets centrum skal befinde sig ca. på beskuerens øjenhøjde. Kun således kan billedet opleves til sit fuldeste - for hvis man skal stå på tæer eller bukke sig ned for at have et godt udsyn, så siger det sig selv, at man helst vil tilbringe så kort tid som muligt i denne ukomfortable positur. Dette ville naturligvis være ærgerligt, da man jo netop hænger et billede, et fotografi eller et andet kunstværk op, for at kunne beundre det igen og igen i ro og mag. Desuden har man i mange tilfælde brugt lang tid på og nøje udvalgt den ramme, som billedet skulle indrammes i.

Præcist arbejde fra starten

Drejer det sig om små til mellemstore formater, er det tilstrækkeligt, hvis du hænger din ramme op med et søm, som du slår ind på væggen der, hvor du forinden har markeret med en blyant. Afhængigt af rammens beskaffenhed kan du derefter placere den direkte på sømmet eller sætte et ringformet ophæng på bagpladen. Dette placeres i midten af rammens øverste tredjedel. Jo mere præcis du er, desto lettere bliver det bagefter at hænge billedrammen lige. Benyt dig eventuelt af et vaterpas, hvis det er muligt. Det betaler sig at lægge mere arbejde i det lige fra starten - for eventuelle reparationer kan være langtrukne og opslidende.  

Sikkerhed kommer først

Korrekt ophængning af billedrammer

Udover de æstetiske krav spiller stabiliteten og dermed den sikre ophængning også en vigtig rolle. Her skal man være opmærksom på, at både indførelsen af sømmene eller skruerne i væggen, samt beslagene på billedrammen kan omfatte flere sikkerhedsforbehold. Fra en størrelse på 30 x 40 cm er det tilrådeligt at sætte to beslag på bagsiden af rammen i stedet for ét. Disse anbringes ligeledes i den øverste tredjedel af rammen med en regelmæssig afstand til hinanden. Søm og skruer kan gøres stærkere takket være brugen af rawlplugs. Dette er særligt velegnet, hvis dine billedrammer fx er lavet af massivt træ og derfor allerede er tunge i sig selv. Ved meget tunge konstruktioner, skal beslagene ligeledes være endnu mere stabile. Dette kan du opnå med metaløskner på linnedstropper, øskner med metallasker eller ringskruer af metal, som forbindes med hinanden med robust tråd. Materialet som du har brug for, kan du naturligvis få i en faghandel, hvor du efter behov også kan få professionel rådgivning og vejledning.


Lille grundkursus i vægophæng, bordopsatser, øskner og monteringsløsninger

Ved valget af en passende billedramme er der mange små detaljer at være opmærksom på for at man kan have mange års glæde af de indrammede kunstværker. Her kommer i første omgang rammernes format, materiale og farve i betragtning. Lige så omhyggeligt bør der dog også tages hensyn til selve ophængningen af billedet. Her drejer det sig om små og for det meste usynlige rammedele, som er placeret på bagpladen af billedrammen og som spiller en afgørende rolle i forhold til stabilitet, levetid og optik. En lige ophængning er et yderst vigtigt særkende ved en vellykket og professionel billedpræsentation, og derfor er ophængningen et gennemgående vigtigt punkt i valget af billedramme. 

Ophæng og fodstøtter til billedrammer

Valget af det rigtige ophæng

Generelt gælder det at ophængningen bør forløbe nemt og problemfrit. Sørg for, at kunstværket ikke bliver belastet eller endda beskadiget ved monteringen. I det følgende vil vi introducere et par forskellige ophængs- og monteringsløsninger, der skal hjælpe dig i dit valg af ramme:

Savtakophæng er meget populære, billige, praktiske og stabile og findes på mange billedrammer. De kommer i forskellige udformninger og størrelser, som bør vælges med omhu alt afhængigt af rammens format samt hvilket medie (vægt) det drejer sig om. De bruges imidlertid generelt til mindre og mellemstore formater og er helt usynlige for beskueren. På denne måde kan billedmotivet og rammen nydes i unik harmoni uden noget distraherende ophæng. Savtakophæng er alsidige og fleksible i brug. Det betyder, at de ikke behøver at placeres helt præcist i midten, da billedet helt enkelt kan flyttes lidt til siden, hvis det skulle komme til at hænge skævt. Savtakophæng bruges også ofte, når et billede på grund af sin størrelse skal monteres på væggen med to ophæng. Afhængig af billed- eller rammestørrelsen kan man derfor få ophæng med små takker, såvel som med brede takker.

Især ved små billedrammer af træ benyttes gerne trekantede klapøskner, som fås i varianterne spidse eller afrundede. Dette ophæng monteres omvendt på rammen og klappes ved ophængningen opad, hvilket tillader en neutral, næsten usynlig billedpræsentation. Praktisk talt kan der til slut hverken ses trekantspidser eller søm ved billedets kant - fint og ukompliceret. Denne type ophæng bliver ofte brugt til små, lette rammer, da øsknerne er lavet af ret fleksibel messingtråd. Store formater hænges på grund af deres vægt helst op med tråd eller Lotfix-ophæng.

Tråd som populær, robust og visuelt-tiltrækkende metode

Den førnævnte tråd er en yderligere populær ophængningsmetode. Monteringsforløbet lyder mere kompliceret end det egentlig er: Tråden fastgøres til to runde ophæng eller metaløskner / plader i rammens sider. Valget af tråd fører til en meget afbalanceret og harmonisk præsentation af billedet, da vægten fordeles på begge sider af rammen. I tilfælde af bredere profiler kan flere søm, over hvilke tråden spænder henover, naturligvis give yderligere støtte. Ved denne løsning lægges der særlig vægt på sikkerhed og stabilitet. Tråd benyttes også ofte i udstillinger på gallerier og på museer.

Især til store oliemalerier med en større vægt er brugen af tråd oplagt. Store oliemalerier er ofte nødt til at blive kraftigere stabiliseret end en almindelig plakat som følge af fx en tung impasto-struktureret farvepalet eller en uensartet påføring af farven samt forskellige typer af bindemiddel. Et vigtigt træk ved tråden - hvilket påvirker optikken - er det lette tilt fremad som billedet automatisk får. Også størrelsen på de runde ophæng er afgørende; Jo længere væk disse befinder sig fra billedets øvre kant, des mere læner billedet sig ud i rummet. Her kan det betale sig at prøve det af - for ikke al tråd passer til alle kunstværker og til alle rum eller indretningsstile. Til en enkel, neutral billedpræsentation, samt til akkumulering af flere billedrammer på et lille område, foretrækkes små ophæng og øskner.

Hæng billedrammen komfortabelt op med en ståltråd

Fordelen ved hjørnemontering

I valget af det perfekte ophæng spiller bredden af rammens profil også en vigtig rolle og Især i forhold til store formater bør dette aspekt overvejes i forbindelse med ophængningen. Men også med små formater tilrådes det at man undgår at placere ophænget lige i midten af den øverste liste, da profilen ellers hurtigt kan bøje sig eller gå ud af form, hvilket resulterer i et uskønt og disproportioneret visuelt udtryk. De såkaldte Lotfix-ophæng, som har trekantede, glatte eller skalformede identifikationsmærker, egner sig derfor også til smalle lister. De giver billedrammen ekstra stabilitet i kraft af deres smarte hjørnemontering, der er anbragt lige over geringen. Muslingeformen bruges ofte ved flade billedtryk, og den flade version bruges ved dybereliggende bagplader.

Selvfølgelig er der også specielle ophæng til posters og plakater, som du helt sikkert har set før. Disse er fleksible og elastiske og kan kun bære lav vægt. Ofte er de lavet af karton, stof eller gummi, har et blomstret eller kantet udseende og er forsynet med en snor eller en messingbøjle. Særligt populær er Shirting-ophænget lavet af snedkerlimsgummiering med trekantsøsken, som klæber ved fugtning og kan bære op til 1,2 kg.

Bagplade med støttefod

Kvalitetsmontering ved tunge ophæng

Til montering og ophængning af store og tunge billedrammer, anvendes kraftige ophængsvinkler. Disse kan bære en vægt på op til 20 kg. Her monteres der ikke kun på rammens øverste profilside - de nedre hjørner af rammen bliver også forsynet med vinkler, hvilke forstærker de nederste geringer og giver et sikkert hold.

Et andet uundværligt type objekt i forbindelse med ophæng er tyverisikringer. Du kan læse mere om den præcise montage og om den komplekse synergi mellem låseplader, beslag og T-bolte i vores artikel om ophængningssystemer for maksimal sikkerhed.

Vil du gerne hænge dine yndlingsværker op, men bor du under et skråtag? Intet problem! Her kan du finde ud af, hvordan du hænger billeder op direkte på skråvægge, eller hvordan galleriskinner kan være til hjælp.

Opsætning eller ophængning

Selvfølgelig er den nemmeste måde at præsentere et billede på at sætte det ind i en bordopsats. Dette har især med foto- og portrætrammer, såvel som med små landskabsbilleder og familiebilleder, en fin virkning. En stabil støttefod, der løber diagonalt på bagpladen, gør det muligt at stille billedet op i høj- eller tværformat. Personlige billeder gør sig godt på skriveborde, sengeborde eller i stuen.

Generelt er et søm nok til at hænge et indrammet billede op. Vær opmærksom på at slå sømmet ind i væggen skråt ovenfra, så det ikke stikker for langt ud af væggen og således at vægten er centreret i midten. På denne måde påvirker du vinklen, hvilket er afgørende for, at dit billede ikke kommer for langt fra væggen. Med disse tips er du et skridt tættere på at skabe et afbalanceret kunstværk.

Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.