Menu

Ovale og runde billedrammer
Det behøver ikke altid at være kantet.

Er du træt af altid at se hjørner og kanter? Når det gælder billedrammer, så findes der et mere end overbevisende alternativ: Runde og ovale rammer.

Fokus på det vigtigste

Opfindelsen af trædrejningsteknologien til forarbejdning af træ i det 16. Århundrede, gjorde det muligt nu også at kunne skabe buede former. Ovale og runde rammer begyndte især at blive populære i og med at fotografiet tog sit indtog fra midten af det 19. århundrede. Rammerne egner sig nemlig fremragende til en indtagende præsentation af portrætter.

Hvad enten billedet er malet, tegnet eller fotograferet, så bliver persons ansigt i en rund eller oval ramme fokus for opmærksomhed, og øjnene, som jo i den grad udtrykker individualitet - heraf også talemåden "sjælens spejl" - kan således komme til deres fulde udtryk. Runde eller ovale billedrammer fremstilles af træ eller af kunststof. Modellerne varierer fra enkle, såvel som til usædvanlige og eksklusive udformninger. Det er oven i købet muligt at få barok-lignende, svulmende udskårne og ornamenterede lister i ovale eller runde udformninger.

Historisk forbillede

For de runde rammer findes der, i højere grad end for de ovale rammer, vigtige historiske forbilleder. F.eks. blev den italienske renæssancemaler Sandro Botticelli meget kendt med sin "tondo". Hos ham er lærreder og rammer runde, og man finder dem af og til i helt særprægede formater. De bibelske scener og portrætter af borgerlige personer, som var hans foretrukne personer at afbilde, får en helt særlig udstråling i kraft af rammens usædvanlige form. Beskuerens øje ledes fra ydersiden og indad, hvor det roligt kan opfange budskabet i centrum – omringet af en mystisk aura.

Cirklen er ligesom ellipsen et ældgammelt symbol i menneskets historie. Den fuldendte figur, uden synlig slutning eller begyndelse, står for uendelighed, enhed, styrke og harmoni. Den fascinerer stadig i dag filosoffer og kunstnere og har inspireret sidstnævnte til betydningsfulde værker, betragter man fx. ved siden af Botticelli Leonardo da Vinci’s “Vitruvianske Mand”

Kreativ indramning

Oval ramme fra Deknudt

Det er ikke bare portrætter, der kommer bedst til sin ret i denne slags ramme. Rammerne er oplagte til eksperimenter; Panoramabilleder, fotografier med forvansket perspektiv eller i frøperspektiv, tegninger eller kunstnerisk designede tekstiler får med en sådan ekstraordinær indramning et ekstra eksklusivt og elegant touch. Hvis man tør tage springet ud i det ukendte, kan der her utvivlsomt skabes kreative og personlige kompositioner.

Ovale eller runde rammer udstråler en helt særlig kraft. Dette er helt sikkert i kraft af deres sjældenhed men også på grund af formen i sig selv. Det afgørende, og allerede førnævnte nøgleord, er harmoni. Sandsynligvis er det et temperamentsspørgsmål, om ens egen æstetiske sans er mere til hårde og lige eller organiske og smidige linjer. Under alle omstændigheder har runde former noget kontemplativt over sig og kan sætte beskueren i en fredelig og harmonisk stemning. Med runde eller ovale billedrammer kan du også skabe denne atmosfære i dit eget hjem. I kombination med klassiske, kantede billedrammer og hovedsageligt moderne møbler kan du skabe en modig kontrast, som er langt fra at være uopfindsom og konventionel. Med disse rammer har du et enkelt og effektivt værktøj ved hånden til at give din indretning et ubrugt udtryk. Rammerne er naturligvis også velegnede som gaver. 

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.