Glasstyper til billedrammer
Hvilken type glas er det rigtige for mig og mit billede?

Glasset spiller en vigtig rolle i forbindelse med indramningen. Det adskiller objektet, du vil indramme fra omverdenen og fra betragteren. Glassets funktion er at beskytte objektet mod fysisk og kemisk påvirkning fra omgivelserne og mod skader fra stød, fugtighed, insekter og snavs i al almindelighed samtidig med, at det kaster et klart og farvetro skær over kunstværket. Dertil kommer at fotografier, tryk og tegninger uden pressetryk på hele fladen mellem glas og bagside helt enkelt ikke ville kunne holdes fast. Profilens falsbredde, som holder glasset, billedet og bagsiden i rammen er på kun på ca. 0,5-0,7 cm hele vejen rundt.

Olie- og akrylbilleder på udspændt lærred eller træplader samt moderne aludibond billeder har ikke behov for glas, fordi de er meget formstabile og allerede har en vis overfladebeskyttelse. I sådanne tilfælde er en tom ramme uden glas og uden bagside tilstrækkelig. Museerne er her ofte en undtagelse, fordi de har værdifulde og i nogle tilfælde også ældre kunstværker, der har behov for særlig beskyttelse mod berøring og skader, de besøgende potentielt kan påføre værket.

Billedglas i høj kvalitet sørger ud over beskyttelse mod snavs og skader også for: Beskyttelse mod UV-stråling, der med tiden bleger billederne og de største skader på et objekt. Der ud over mindsker disse billedglas i høj kvalitet forstyrrende refleksion fra lyskilder. Til store billedformater og i offentlige institutioner bruger man let og brudsikkert akrylglas.

  Til oversigten

Grønt glas

Eksperter adskiller glas afhængigt af glassets basis. Til billedrammer bruger man hovedsagligt floatglas på grønt glas, der takket være overfladespændingen i den flydende produktionsproces er særligt jævn og homogen og det gør, at det har en fremragende optisk kvalitet. Dette floatglas har en let grøn farve, hvilket er særligt tydeligt at se på skærekanten. Jo tykkere glasset er, desto tydeligere ser man den grønne farve. Misfarvningen kan føres tilbage til jernoxid-andelen i glasset. Det lette grønstik påvirker også billedets farver, særligt på hvide flader kan det virke forstyrrende..

Tip: Til billeder med en høj andel af lyse farver anbefaler vi kunstglas eller museumsglas. Kunst- eller akrylglas indeholder ikke grøn farve og museumsglas er som regel produceret med hvidt glas som basis.

Hvidt glas

Her hjælper et hvidt glas i høj kvalitet, som har fået sit navn, fordi farven er neutral. Sammenlignet med almindeligt normalglas har hvidt glas en reduceret jernoxid-andel og virker hvidt i stedet for grønt. Det hvide glas skaber man ved anvendelse af særligt kvartssand med en mindre andel af jernoxid.

Fordelen ved det her glas er, at det er betydeligt mere farveneutralt end grønt glas og, at billedets farver forbliver som på originalen – Hvid forbliver hvid og også de andre farver er tro mod originalen. Hvidt glas har aktuelt den mindste farveforvræning.

I modsætning til maskinglas har floatglas en betydeligt højere kvalitet og ikke nogen forstyrrende uregelmæssigheder i glasset. Begrebet ”float” er engelsk og betyder ”flydende”, hvilket referer til produktionsprocessen. Floatglas fremstilles nemlig som fladt glas i en flydende proces. I den forbindelse hældes det til 1.100 °C opvarmede tyktflydende glas i et aflangt bad af flydende tin. Det lette glas svømmer herefter omkring i tinbadet og spreder sig ud som en plade. Takket være tins overfladespænding indeholder glasset en meget glat og homogen overflade helt uden luftbobler eller andre ujævnheder. Det nu afkøledende glas trækkes kontinuerligt op ad tinbadet og køres igennem en køleovn, hvor glasset køles ned. Grundet det indeholdte jernoxid fremstår glasset let grønligt. Eftersom glasset anvendes overalt i hverdagen er vi vandt til denne lette grønne glans, og er vi opfatter den ikke som forstyrrende.

Maskinglasset er en billig mulighed, som ikke fremstilles i flydende form men derimod valset. Den optiske effekt lider dog under denne fremstillingsproces, idet du vil kunne se bølgelignende strukturer på glasset. Den slags uregelmæssigheder ser man blandt andet ofte på gamle vinduesglas. Med undtagelse af nogle enkle importerede rammer fra Fjernøsten er floatglas i dag blevet standard i billedrammer.

  Til oversigten

Antirefleksglasset er betydeligt mere mat og mindre skinnende end normalglas. Den matterede overflade indvirker også en smule på billedets farveglans. Farvernes optiske intensitet lider også under glassets mattering. Desuden skal antirefleksglasset altid ligge direkte på billedet eftersom , at jo større afstanden er mellem glas og billede jo mere grumset og mælkeagtig bliver glasset. Derfor er enkelt antirefleksglas heller ikke egnet til billedrammer med distanceliste eller passepartouter og tilbydes heller ikke til sådanne billeder. I sådanne tilfælde er optisk antirefleks kunst- eller museumsglas det bedste alternativ. De er ganske vist dyrere end matteret antirefleksglas, men har betydeligt mindre reflekseffekt. Farverne virker her mere strålende end ved matteret antirefleksglas og du får desuden også en bedre UV-beskyttelse.

Tip: Ved stærke direkte lyskilder foran billedet, for eksempel ved brug af en spot eller et overfor placeret vindue med kraftigt sollys, kan matteret antirefleksglas være at foretrække frem for det optiske antirefleks museumsglas af høj kvalitet. For museumsglas er heller ikke uden refleksioner, de er blot langt ringere end ved normalt glas.

En afgørende fordel ved kunstglas sammenlignet med ægte glas er, at kunstglas har en høj brudstyrke. Hvis billedrammen falder ned fra væggen eller, hvis børn skyder en bold op på rammen, så vil du glæde dig meget over en kunstglasplade i rammen. Derfor er kunstglas til billedrammer i offentlige bygninger helt almindedligt netop for at undgå at nogen kommer til skade. Dertil kommer, at glasskår ikke sjældent beskadiger billedet.

Men også i forbindelse med forsendelse af billedrammer undgås unødvendige transportskader, hvis de har kunstglas, for jo større billedrammen er, desto større er risikoen for at glasset går i stykker. Derfor tilbydes der i onlinehandel ofte udelukkende billedrammer med brudsikkert og let kunstglas.

Kunstglassets mærkbart ringere vægt sammenlignet med ægte glas er endnu en fordel, særligt i forbindelse med store billedrammer. Glasset vejer for eksempel ved en ramme i DIN A0 alene ca. 5 kg. Store billedrammer med ægte glas er med andre ord svære at håndtere og meget tunge. Derfor skal de også ophænges meget stabilt på væggen for at billedrammen ikke pludselig falder ned og i værste fald forårsager, at nogen kommer til skade. Af samme grund gør særligt offentlige institutioner og børnehaver gerne brug af let og brudsikkert kunstglas.

Polystyren er en amorf termoplast-type, der er fremstillet ved polymerisering af styren. Det er et af de ældste kunststoffer, der først så dagens lys i det 19. århundrede. De fleste kender dette kunststof i en anden form, nemlig som flamingo. Polystyren kaldes også ofte for hobbyglas, fordi det er let at bearbejde. Det er let at lakere, påklæbe noget på, trykke eller udstanse noget i.

I dag er der også mange billedrammeproducenter, der bruger polystyren som enkelt glas, eftersom den under gode betingelser er et robust og pålideligt kunstglas. Dog er de enkelte polystyrenplader ikke UV-bestandige og gulner ofte ved direkte sollys. Gulning opstår allerede de første år, særligt ved plader i mindre god kvalitet. Men også her buldrer udviklingen frem. Kunstglas af polystyren bliver takket være nye produktionsprocesser løbende bedre og det fås allerede i rigtig god kvalitet og med speciel belægning.

Til en konservatorisk indramning med kunstglas anbefaler vi dig i øjeblikket fortsat akrylglas.

Men hvorfor er akrylglas bedre end polystyren? Sammenlignet med polystyren besidder akrylglas en stærk molekulær binding og er derfor meget formstabilt. Særligt ved de store formater er forskellene til at tage at føle på. Dertil kommer, at akrylglas er modstandsdygtigt overfor de fleste opløsningsmidler, mekanisk tryk oger modstandsdygtig overfor bestemte vejrforhold som fugtighed, klimatisk betingede hurtige temperatursvingninger og UV-lys.

Akrylglas har en meget høj lystransmission på grund af dets transparens, hvorved konturer og farver, der er tro mod originalen er til at få øje på. Akrylglasplader fremstilles efter en høj standard i Europa, hvorfor en gulning af pladen spiller en underordnet rolle.

Akrylglas er desuden let at bearbejde og kombinere kemisk med andre kunststoffer med det mål for øje at skabe stabile forbindelser uden svagheder. Således kan akrylglas også produceres, så det erinterferens optisk antireflekterende og kan sammenlignes med museumsglas, når det kommer til pris og kvalitet.

En anden vigtig fordel ved akrylglas er den meget høje UV-beskyttelse fra 90%. Således beskyttes billedet også godt mod blegning ved kraftigt sollys.

Tip: direkte sollys på billeder bør man så vidt muligt undgå, fordi farver og papir lider under solens stråler. Selv de bedste UV-beskyttelsesglas kan ikke beskytte dit billede 100% mod energirige fotoner fra solen, hvorfor museer for det meste opbevarer deres billeder i mørke lokaler med kunstigt lys. Se mere under » UV-beskyttelse ved billedglas

Samlet set giver akrylglas den samme farveglans som museumsglas kombineret med fordelene ved kunstglas og således også et alternativ til floatglas i høj kvalitet.

Det mest kendte akrylglas er i øvrigt Plexiglas®. Mange bruger i dag Plexiglas® som synonym for akrylglas. En lille huskeregel: Ikke al akrylglas er Plexiglas®, men al Plexiglas® er akrylglas.

Akrylglas fås også som antirefleksglas. Kunstglas af mærket Mira har en mat og en reflekterende side. Derfor kan det også bruges som antirefleksglas, hvis den matte side drejes opad.

Ulemper ved polystyren- og akrylglas

Der er dog et par dråber malurt i bægeret: Kunstglas er meget ridse følsomme, derfor forsynes det umiddelbart efter produktionen med et tyndt beskyttelsesfolie, der stadig sidder på pladen, når den skæres til. Så når du bestiller en billedramme med kunstglas, skal du som det første fjerne beskyttelsesfolien på begge sider af pladen. Ridser og mærker er for det meste kun at se på det tynde lag beskyttelsesfolie og trænger sjældent ind på pladen.

Tip:Hvis du alligevel skulle finde små ridser i kunstglasset, kan du udbedre dem ved at påføre en speciel skurepasta og efterfølgende polere området. Når du rengører pladen skal du sørge for at bruge en blød klud og skånsomt rengøringsmiddel.

Endnu en ulempe er elektrostatisk opladning, der tiltrækker sig støv og fine partikler. Ved kultegninger eller pastelarbejde samt blyantsskitser bør der ikke bruges kunstglas, fordi den elektrostatiske opladning kan tiltrække pigment partikler fra billedet til billedglasset.

Det almindelige antirefleksglas har en fin matteret overflade, der spreder det indfaldende lys og således mindsker direkte refleksion til et minimum. Museumsglasset besidder derimod en yderst ridsefast interferens optisk antirefleksion, dvs. der påføres meget tynde lag, der filtrerer og neutraliserer de indfaldende lysbølger. Denne form for antirefleksion fungerer på samme måde som ved brilleglas.

Glasset er således stort set usynligt og som sådan ikke så tydeligt at se i billedrammen. Farvegengivelsen er også under mindre optimale belysningsbetingelser meget autentisk. Takket være belægningen på museumsglasset kan det lade sig gøre at påføre forskellige UV-beskyttelsesniveauer på helt op til 99%. Således forener det praktisk talt usynlige museumsglas en ren nydelse af billedet med vedvarende beskyttelse mod skadelige UV-stråler.

Selvom museumsglasset er næsten usynligt og refleksioner reduceret til et minimum er selv det bedste museumsglas kun 99% og ikke 100% blændfrit. Derfor vil direkte lyskilder rettet mod billedet altså være at se. Ved direkte belysning er refleksionen stort set ikke til at få øje på. Derimod er en ringe restrefleksion at se, når billedet belyses fra siderne. Ved direkte lyskilder skaber belægningen en farvet refleksion, der kan være let grønlig eller blålig.

UV-beskyttelsen er heller ikke 100%, men glas med UV-beskyttelse forsinker blegning og gulning af billedet betydeligt. Derfor er lokalerne på et museum trods brug af UV-glas mørkt tonede og uden dagslys. Men du kan godt være sikker på, at forskellen mellem museumsglas og normalglas er både hvad det optiske og det konservatoriske angår meget stor.

Tip: Hvis dit fokus primært ligger på UV-beskyttelse, så er almindeligt akrylglas et godt alternativ til museumsglas. Akrylglas tilbyder også en meget høj UV-beskyttelse på omkring 90%, som faktisk ligger i UV-museumsglassets topliga.

Den høje pris på museumsglas er for mange kunstelskere en hyrde, når de skal vælge glas til billedrammen. Museumsglas blev tidligere udelukkende brugt til indramning af værdifuld kunst. Med årene kom der flere og flere producenter på markedet med nye fremstillingsprocesser. Det forbedrede på den ene side kvaliteten og på den anden side gjorde det glasset betalbart for kunstelskere. I dag er produktionsomkostningerne sunket betydeligt og priserne er overkommelige selv for privatkunder. Dermed er museumsglas ud over dets konservatoriske beskyttelse blevet et attraktivt alternativ til almindeligt antirefleksglas og finder tiltagende anvendelse til indramning af kunsttryk og fotografier.

Tip: Museumsglas med UV 70 er det bedste kompromis, hvad angår pris og præstation. Her får du et hvidt glas med interferens optisk antirefleksion med øget UV-beskyttelse. Museumsglas med UV 70 fås efterhånden fra mange brands, det er optimalt antirefleksivt og tilbyder en fremragende glans. Det besidder altså ikke en konserverende beskyttelse, men det er betydeligt billigere end UV 90 eller UV 99 museumsglas med sammenlignelig antirefleksion.

Interferens optisk antireflekterende billedglas reflekterer stort set ikke lyset eftersom overfladerne er bearbejdede. Fremstillingsprocessen er forskellig: Enten gør producenterne overfladen mikroskopisk ru med kemi eller valser eller de påfører glasset en meget tynd belægning. Denne belægning forhindrer, at bestemte lysbølger møder øjet. Det betyder så igen, at det for betragteren stort set ikke er til at se lysrefleksioner. Den specielle antirefleksbelægning reducerer med andre ord forstyrrende lysrefleksioner til et minimum på ca. 1%.

Emnet UV-beskyttelse er et stort forskningsområde. Men hvilke aspekter er vigtige, når du vælger billedglas? Ud over det for os synlige lys indeholder solstråler noget, der er usynligt for os, nemlig det såkaldte ultraviolette lys, også kendt som UV-stråling.

UV-stråling går også igennem billedglasset. Hvor meget der trænger igennem glasset afhænger af glaspladens beskaffenhed. UV-stråling forårsager graverende skader på rammer af alle slags. Mens avispapir bliver brunt indenfor få dage, når det er udsat for sollys, er moderne papir og farver i vore dage resistente. Særligt i områder med direkte sollys og overfor vinduer bidrager UV-beskyttelse til langsigtet opretholdelse af farverne. Lang farveægthed betyder dog ikke, at der optræder skader på billedet, der går bare længere tid inden de er synlige.

Mens normalt glas kun filtrerer 40-50% af lyset fra tilbyder museumsglas en forhøjet UV-beskyttelse i forskellige niveauer helt op til 99%.

Du bør dog bemærke, at du altid skal undgå direkte sollys på billeder, særligt hvis det drejer sig om kunst af høj kvalitet. Langvarig påvirkning fra direkte sollys kan forårsage små skader, selv bag et glasprodukt med høj UV-beskyttelse.

Der er mange grunde til, hvorfor valg af glas med en høj UV-beskyttelse godt kan betale sig. Dertil hører ikke kun originale værker af enhver art, som ikke reproducerbare kunstværker eller dokumenter, der er vanskelige at indhente påny, men også andre billeder, der har en ideel værdi for dig og som skal beskyttes mod blegning eller gulning. Desuden har nogle materialer og medier behov for UV-beskyttelse eftersom de generelt reagerer følsomt overfor vedvarende eller direkte sollys.

Mere om emnet: » Hvorfor blegner billeder i solen?

Med dette akrylglas i museumskvalitet vælger du et fremragende akrylglas, der forener en række positive egenskaber. Optium Museum Acrylic^® er lidt, brudsikkert, interferens optisk antireflekterende-, antistatisk, ridsefast og har den bedst mulige UV-beskyttelse. Det gør det meget velegnet til krævende, konservatorisk indramning.

Interferens optisk antirefleksion sørger for en enestående optik, der stort set gør billedglasset usynligt og gengiver farver, kontraster og konturer i overensstemmelse med originalen. Refleksioner reduceres til et minimum på under 1%.

UV-beskyttelsen ligger på over 99% og dermed beskytter dette akrylglas dit billede maksimalt imod skadeligt ultraviolet stråling. Dit kunstværks farver og lyskraft får derved en helt særlig lang levetid.

I modsætning til almindeligt akrylglas er dette museumsglas antistatisk og perfekt egnet til kunstværker med følsom overflade. Det tiltrækker altså ikke kridt- eller kulpartikler eller løst pigment fra billedet. Heller ikke fint træstøv eller partikler fra bladguld fra din barokke træramme sætter sig fast på pladen.

En anden forskel til akrylglas er den enestående overflade, der er ekstremt ridseresistent. Mens ethvert andet kunstglas får små ridser, der ikke lader sig reparere så forbliver Optimum-akrylglasset ubeskadiget. Det gør også at dette akrylglas ikke er så følsomt under rengøringen som andre typer af akrylglas.

Smukke minder skal holde hele livet - med Optium Museum Acrylic^® sørger du for netop det. Se videoen nedenfor og find ud af hvorfor.

Er du interesseret i Optium Museum Acrylic^®? Så kontakt os og vi hjælper dig videre.

ESG er forkortelsen for enlags-sikkerheds-glas og særligt kendt til brug i sideruder i biler og glas- og brusebadsdøre. Dette glas besidder en høj modstandskraft og er meget stød- og slagfast. Går glasset i stykker opstår der med ESG meget små skår, der ikke i samme grad er farlige for de omkringværende. Ulempen er vægten. Det til billedrammer anvendte ESG er 4 mm tykt og dermed dobbelt så tykt og tungt som almindeligt glas. Det massive glas og den høje vægt gør ESG for tungt og for tykt til langt de fleste billedrammer. Dertil kommer, at det er vanskeligt at bearbejde og det er grunden til, at det sjældent anvendes til billedrammer.

VSG er derimod lamineret sikkerhedsglas. I modsætning til ESG går glasset ikke i små skår, hvis det går i stykker, men forbliver i ét stykke. Folien, der er integreret i glasset forhindrer, at skårene spreder sig. VSG finder blandt andet anvendelse til vinduesglas i biler. Mirogard Protect fra Schott er et lamineret sikkerhedsglas til billedrammer, der har skabt sig et navn på museerne. Selv i tilfælde af hærværk er billedet beskyttet, og der er ingen glasskår, der kan beskadige billedet.

ESG og VSG forekommer overvejende i offentlige rum, hvor beskadigede glaspladers skår ikke må udsætte hverken mennesker eller kunstværk for farer.

  Til oversigten

Også i forbindelse med forebyggende brandbeskyttelse skal billedrammeglas ikke undervurderes. Særligt offentlige institutioner står ofte overfor at skulle anskaffe sig brandsikre billedrammer i klasse B1 og nogle gange sågar i klasse A1 til flugtvejene. Også her findes der forskellige certificerede brandbeskyttende rammer på markedet. Dog udelukkende med ægte glas, hvor der er stor fare for at det går i stykker eller med dyrt og tungt ESG. Ægte glas har mineralsk oprindelse og er ligesom aluminium billedrammer brandsikre. Brudsikkert og let akrylglas, som ofte er påkrævet til offentlige indretninger er derimod som kunststofglas naturligt brandbart og det udvikler en kraftig giftig røg. Af den grund kan det ikke certificeres.

Offentlige institutioner står derfor overfor et dilemma: Forskrifterne kræver ofte brandsikre billedrammer og brudsikkert billedglas, hvilket er udelukket hos langt de fleste modeller. Eftersom ESG ikke er standardglas og desuden er meget tungt, tykt og dyrt tilbydes det til de færreste brandbeskyttende rammer.

  Til oversigten

Før hver indramning anbefaler vi dig at rengøre billedglasset med undtagelse af kunstglas. Til normal- og antirefleksglas samt ESG & VSG anbefaler vi almindelig glasrengøringsmiddel eller vand, helt enkelt. Denne type af glas kan sammenlignes med vinduesglas, så der er forskellige muligheder.

Museumsglas har en belægning, der gør at rester fra rengøringsmidlet kan efterlade spor. I sådanne tilfælde anbefaler vi dig at rengøre pladen med rent vand, eventuel med et par dråber sprit. Eller du polerer glassene med en tynd klud uden brug af væske.

Kunstglas er derimod meget følsomt og vi anbefaler, at du ikke bruger alkoholholdige midler eller midler med opløsningsmiddel lige som vi fraråder skurrende rengøringsmidler til rengøringen. Rent vand er her velegnet og en tør eller let fugtet bomulds- eller mikrofiberklud er velegnet til rengøringen. Endnu bedre er det at bruge et specielt rengøringsmiddel til akrylglas i kombination med en antistatisk klud.

  Til oversigten