Menu

Mal efter tal
Den kreative afslappende hobby

“Formålet med kunsten er at vaske dagliglivets støv af vores sjæle.” Pablo Picasso.

At male efter tal er en kreativ fritidsaktivitet, der er afslappende og giver udtryk til vores kreativitet og længsel efter det hinsides. Desuden kan det give variation i dagligdagen, alene eller i familien, for der findes mal-efter-tal-billeder til voksne såvel som til børn. Er du på udkig efter en ny hobby? Så er den gode nyhed, at denne smukke aktivitet også er velegnet til begyndere indenfor malerkunsten. Hvilke positive effekter maleri har på vores mentale sundhed, kan du også læse mere om her. For alle kunstinteresserede er der en særlig godbid i slutningen af ​​teksten, hvor du kan høre mere om dens tilblivelseshistorie, og hvor vi  fortæller om, hvilke berømte personligheder, der er forfaldne til at male efter tal.

Skyggefugeramme KOMODO

Tip AlleRammer.dk

Et mal-efter-tal-billede er en fin gaveide. Udover de mange forskellige skabeloner fra udbyderne, kan du også få printet dit eget billede. Det kunne fx være et bryllupsbillede i en malet version til et jubilæum.

Personlig rumindretning

Med et billede, du selv har malet, tilføjes der et personligt præg til din indretning af værelset. Det eneste der mangler, er den rigtige ramme. Her kan du læse alt om de rigtige rammeformater, profilhøjder og glasplader.

Nemt at male smukke billeder? Sådan maler man efter tal

Drømmer du om at være kreativ, men den indre kritiker står i vejen? Faktisk kræver det lidt mod at kaste sig ud i malerkunsten. Især hvis den nødvendige knowhow mangler (kombination af passende farver, forholdet mellem skygge og lys, perspektiv m.m.). Når du maler med tal, kan du dog roligt lægge denne hæmmende usikkerhed til side.

Den første hurdle forsvinder allerede når du afgiver din ordre. For du behøver ikke at tage til en butik for kunstartikler, købe maling og lede efter andre nødvendige utensilier. Leverandørerne af sæt til mal-efter-tal-billeder sender lærredet sammen med små bøtter maling med præcis de farver, du har brug for til dit billede. Du får også leveret de rigtige pensler.

Du modtager sættet, så snart du har valgt dit yndlingsmotiv fra leverandøren. Denne printer på et lærred eller på massivt papir linjer og nummererede felter, der tilsammen skitserer det motiv, du har valgt. Hvert ciffer svarer til en farve, som udbyderen også har nummereret. På denne måde kan du med det samme tilordne farve og felter. De leverede farver er pastose akryl- eller oliefarver, da de er bedst til at tildække de fortrykte linjer og tal. Farv felterne med de korrekte farver. Afhængigt af billedets sværhedsgrad er der større eller mindre malingsfelter hvortil udbyderne i leveringen har inkluderet de passende pensler. Lidt efter lidt får billedet form af det originale motiv, og du vil hurtigt kunne fejre de små succeser. Resultatet er en perfekt kopi af det originale billede - sådan kommer du i gang med malerkunsten!

Udlængsel? At male efter tal trøster

Dekorerede vægge skaber velvære

Hvis du kan svare ja til disse tre spørgsmål, så er der tale om en akut ferie-emergency:

Synker du ned i hverdagens grå sump i stedet for at dykke efter muslinger i havet? Klager du over en stiv lænd i stedet for at slappe af på strandstolen? Bliver du om morgenen i metroen stødt ind i af fremmede, der kæmper om det sidste sæde, i stedet for at sidde og skåle med lokalbefolkningen?

Hvad skal man gøre, hvis det klart drejer sig om en afslapnings-nødsituation, og den årlige ferie er langt væk? Vores medicin mod frustration og stress er mal efter tal.

En undersøgelse foretaget af analyseplatformen “App Annie” fra 2020 viser, at den gennemsnitlige bruger, bruger 3,7 timer om dagen på deres smartphone. I løbet af denne tid bliver hjernen konstant udsat for indhold, som den skal bearbejde. Dette trætter sindet og skaber samtidig utilfredshed. Samtidig belaster det blå lys fra skærmene vores øjne. Så det er givet, at vores hjerner og øjne har brug for hvile. Med denne manuelle aktivitet koncentrerer man sig fuldt ud om billedet og ignorerer alle andre eksterne påvirkninger. Dette skaber velvære og reducerer stress. Du vil hurtigt kunne observere fremskridt, og i sidste ende opstår der et kunstværk, som du selv har skabt. Denne kreative proces skaber tilfredshed, og de smukke mal-efter-tal by- og landskabsbilleder vil trøste dig i din udlængsel.

“Just let go, and fall like a little waterfall” Bob Ross,
in The Joy Of Painting.

Grå celler skaber farverige billeder

„Train Your Brain!“

Baseret på disse observationer er maleri også en anerkendt terapiform. Følelsen af ​​at være tilstede i nuet og være fokuseret fremmer koncentrationen og din egen kreativitet. Faktisk viser en undersøgelse fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, at frygtcentret i hjernen holder pause, mens man maler. Det kan vi også selv mærke: Vi slapper af, vores humør løftes, og vi er distraheret fra vores bekymringer. Det er også bevist, at tegning forbedrer finmotorikken. Når der males med tal, øves fingerfærdigheden i kraft af den kontrollerede maling af de små felter langs fine linjer, mere præcist: hånd-øje-koordinationen. Videnskaben er derimod lidt mindre sikker på maleriets faktiske indflydelse på hjernen. Det er blevet observeret, at kunstnere og mennesker, der maler meget, har mere grå substans i hjernen. Denne er ansvarlig for hjernens regnekraft og er forbundet med intelligens - det er ikke for ingenting, at man taler om at "bruge sine små grå". Derfor fremmes den kreative tænkning. Det antages, at maleri gør folk mere villige til at eksperimentere og dermed får mental fleksibilitet og frihed. De forskellige sværhedsgrader gør det til en familievenlig aktivitet. I stedet for at glo på tv-skærmen, kan du svinge penslen med din partner og børn.

Fordelene ved at male efter tal

Glæden ved at male
  1. At male efter tal egner sig til både begyndere og øvede, og afhængigt af størrelsen på malefelterne og motiverne kan både voksne og børn have glæde af det.
  2. At male efter tal er komfortabelt: Sættene indeholder et påtrykt lærred, passende pensler og malerbøtter (afhængigt af bestilling også med en kileramme).
  3. Et billede du selv har malet, er en god gaveidé.
  4. De indrammede malerier dekorerer vægge på en personlig måde.
  5. At male skaber mere velvære: Det afstresser, fremmer koncentrationen, fingerfærdigheden og stimulerer kreativiteten.
  6. Denne afslappende fritidsaktivitet er sjov, både sammen og alene, og bringer variation i hverdagen.

Udsat er ikke ensbetydende med aflyst

Også selvom du i øjeblikket sidder fast i det daglige arbejdsliv, kan du stadig tilføje lidt variation med en ny hobby. Så hvorfor ikke gøre nød til en dyd og vække kunstneren i dig! At male med tal er en kreativ fritidsaktivitet, der beroliger os og løfter vores humør i stressede tider. Den kreative hobby er lige så velegnet til begyndere som for avancerede malere. Det positive resultat er det skabte maleri, hvormed vi kan gøre vores fire vægge mere farverige og smukke. Så, så længe du ikke er ude at rejse, tager turen dig i stedet på et eventyr i det ukendte. Takket være at male efter tal.

Uddyb din viden

Til alle historieentusiaster og anekdote-elskere - følgende tekst er rettet mod dig!

Hvordan opstod at male efter tal?

”Jeg ville ønske, at jeg kunne opfinde noget som blå jeans. Noget der får folk til at huske dig. En massevare” Andy Warhol.

Det hele begynder i Detroit, USA, i 1949. Max Klein er leder af Palmer Paint Company, et firma, der har specialiseret sig i maletavler til børn. Med det formål at udvide kundebasen til også at omfatte voksne, ansætter Max Klein den unge maler Dan Robbins. Han skulle designe motiver til farvelægning, og det eneste spørgsmål var kun hvordan. Derefter stødte Robbins på en tekst, der var nøglen til løsningen: Den beskrev, hvordan den italienske renæssancekunstner Leonardo da Vinci for sine elever skitserede felter til at farve på lærreder i baggrunden til læringsformål. Numre svarende til en bestemt farve blev tildelt de enkelte felter. Men det er jo ... ja præcis, at male efter tal! Hvorfor ikke tilpasse denne metode til tidens smag og gøre glæden ved denne vanskelige kunst tilgængelig for alle, unge som gamle? Inspirationen blev hurtigt fulgt af de første malerisæt, "craft master".

Hvilke motiver var de første, der blev malet efter tal?

Det var dog uden success. Robbins første designede motiv, det såkaldte "Abstract no. 1", der skildrede et stilleben i stilen kubisme, var ikke nogen sællert. Pudsigt, for motivet syntes ellers at være ideelt til at male efter tal. I denne stil flyder farverne ikke ind i hinanden, og derfor egner motiverne sig også bedre til at blive opdelt i små farvefelter. Men hverken Max Klein eller Dan Robbins blev modløse af fiaskoen. Til sidst var det motiver af landskaber og dyr, der solgte som varmt brød. Hundredvis af medarbejdere blev ansat for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter stadig flere forskellige motiver. Da efterspørgslen lå på sit højeste niveau, sendte virksomheden 50.000 kits om dagen. I året 1955 blev der i alt solgt 20 millioner malerisæt over hele landet, som endda endte i Det Hvide Hus: USAs præsident Dwight D. Eisenhower vedkendte, at han brugte sine sjældne afslapningsøjeblikke med at male efter tal.

At male efter tal erobrer verden, i går som i dag

Ideen kom hurtigt over den store andedam til Europa, hvor den kreative fritidsaktivitet også nød stor succes i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. De amerikanske landskaber prellede dog af på de europæiske købere, og også i dette tilfælde blev motiverne tilpasset de lokale købers smag. I England, for eksempel, var malersættet med motivet af huset, hvor William Shakespeare blev født, en rigtig bestseller. Derudover fejrede klassikerne i europæisk maleri også store succeser. Den sidste nadver af Leonardo da Vinci - dette navn blev nævnt tidligere - var overalt et meget populært motiv, der blev brugt til at male efter tal.

Også her er tidens smag afgørende: Der findes nu også kopier af street art eller motiver tilpasset fra Instagram af rejsebloggere og af fankunst (filmscener og karakterer fra film). Derudover kopier af berømte kunstnere, især kopier af malerier af Vincent van Gogh.

Er det kunst? Andy Warhol og at male efter tal

Navnet Andy Warhol er først og fremmest forbundet med Pop Art; Man tænker på de 32 silketrykte lærreder fra  Campbell’s Soup Cans eller Marilyn Diptyk. Mindre kendt, men lige så typisk for Pop Art, er Warhols serie på fem lærreder med titlen “Do It Yourself”. De bevidst ufærdige malerier, der består af nummererede felter, blev skabt i 1962, samme år som Campbell-suppedåserne. Derpå kan man blandt andet se et billede af havet med både i forgrunden og et hus i vejkanten, blomster eller en violin. Parodi, fremmedgørelse, hyldest: Meget kan spekuleres om kunstnerens hensigt, men det er ubestrideligt, at det krævede en Warhol-kaliber af konceptuel kunstner at bringe det, der hørte til i den hjemlige sfære, ind i museet. For faktisk havde det at male efter tal aldrig haft et andet formål end at være en uhøjtidelig hobby.

At male efter tal er vintage

Som en hobby blev det at male efter tal gradvist glemt fra 1960'erne og 1970'erne. Gør-det-selv-billederne signeret af Warhol er dog gået over i historien. De udstilles ikke kun i Pittsburgh, kunstnerens hjemby, men også på forskellige museer i Europa. Et kuriøst fænomen er for nylig blevet observeret: selv anonyme malerier, der blev skabt i løbet af disse to årtier, betragtes nu som sande samlerobjekter. Hentet fra kasser på loppemarkeder og ved garagesalg, opfylder de alle krav der skal til for at glæde vintage-entusiaster: De er sjældne, autentiske, amerikanske, populære og meget fifties, og trumfer som en bonus med den warholiske ånd, selvom det drejer sig om en merværdi med tilbagevirkende kraft.

relaterede produkter
Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.