Vi vil med glæde hjælpe dig videre!
Brune spejle pynter på væggene og gør dit hjem hyggeligere med beroligende jordfarver. Hos os finder du et godt udvalg af spejle med forskellige rammer i brunt træ, hvad enten det er overdådigt designede rammeprofiler til den klassiske og elegante indretningsstil eller enkle og stilrene trærammer med moderne og minimalistisk udtryk. Gå på opdagelse i vores sortiment, og få et overblik over, hvordan de forskellige brune nuancer kan skabe en varm og behagelig stemning i dit hjem.
Vores brede sortiment af vægspejle omfatter også et udvalg spejle med brun ramme. Hos os kan du være sikker på at få trærammer i førsteklasses kvalitet Made in Germany, for vores tyske rammeproducenter bruger udelukkende massivt træ til de smukke trærammer.
Tag et kig på vores trærammer til spejle fra forskellige producenter, så finder du hurtigt din egen favorit:
Afhængigt af trærammens overfladefinish kan et spejl med brun kant virke enten rustikt eller elegant:
Hvilket spejl med ramme i brunt træ passer bedst til din bolig? Når du skal vælge et brunt spejl, kan du orientere dig ud fra disse tre forslag:
Spejlrammen Tarsus er en gråbrun ramme med rustikke træprofiler. Den passer perfekt til en indretning i vintagestil og er et lækkert supplement til en samling af upcyclede møbler og unikke loppefund. Tarsus er en rektangulær 41 mm bred og flad ramme, som også er velegnet til store spejle på op til 80 x 120 cm.
Spejlrammen Tonka med brunsort masurfiner i poppeltræ danner en smuk og eksklusiv ramme om dit spejl. Den brune træramme er den ideelle ledsager til mørke træmøbler og passer fremragende til guld, beige og mørke, varme farver. Tonka er en rektangulær 41 mm bred og flad spejlramme til store spejle, herunder vægspejle på op til 70 x 100 cm eller 80 x 120 cm.
Det mørkebrune spejl i træ Gurara tager sig godt ud i kombination med barokmøbler, for eksempel på et mørkt konsolbord ved siden af en udsøgt porcelænsvase eller over for en blødt polstret chaiselong. Spejlrammen i nøddetræ er udført med en dyb hulkel og en eksklusivt forarbejdet indvendig kant i enten guld eller nøddetræ. Dens finish er glat og skinnende. Rammen er 57 mm bred og derfor ideel til store vægspejle, herunder garderobespejle eller soveværelsesspejle.
Lige som grå er brun også en modpol til skrappe farver. Stærke farver udstråler livsglæde, spreder godt humør i hjemmet og viser, at dem, der bor her, har et kreativt temperament. Behagelige brune nuancer skaber indre ro og får os til at komme ned på jorden igen, og i kombination med et naturmateriale som træ giver de en behagelig følelse af velvære i hjemmet.
Et brunt spejl er prikken over i’et i din egen lille oase af fred og ro – og hvis du bruger det rigtigt, byder det samtidig på en række dekorative fordele:
- Et spejl får rummet til at virke større.
- Hvis du placerer spejlet over for en lyskilde, reflekterer det lyset og gør dermed rummet lysere.
- Du kan også vælge at lege med perspektiverne og eksempelvis placere spejlet, så det mangedobler en plantes grønne blade.
Den naturlige farves mange dejlige nuancer virker beroligende på os. Det er meget forståeligt, fordi vi forbinder brun med mange positive ting:
Brune farver minder os om kastanjer og efterårets smukke blade, om lækre nødder og den gode espresso, vi drak i på en italiensk fortovscafé i sommerferien, om duftende kaffebønner, om en dyrepels, der føles varm og blød under fingrene, om udsøgte naturmaterialer som for eksempel læder og mahognitræ, om kanel, og nelliker – og selvfølgelig også om chokolade!
Brun er kendt for at være jordens og efterårets farve. Brune nuancer udstråler varme og autenticitet, og når de har en fremherskende rolle i interiøret, virker rummet behageligt og indbydende. Principielt er brun en meget alsidig farve, som er lige så neutral som grå. Afhængigt af træsorten kan der skelnes mellem varme brune nuancer (med mange gule og røde komponenter) og kølige farvetoner (med blå komponenter). Men hvilke farver kan du bedst kombinere brun med i dit hjem?
- Lyse og diskrete farver såsom lyserød, olivengrøn, grå og hvid passer fint til kølige brune nuancer. Den slags farvekombinationer udstråler ro og understreger den afslappede atmosfære i soveværelset og i andre hvilerum.
- Varme brune nuancer virker især indbydende i kombination med beige og råhvid, rød, gul og kraftig grøn.
Vores sortiment omfatter vægspejle i lysebrun, mørkebrun, rødbrun, nøddebrun og brunsort samt brune trærammer med guld eller sølv, så her finder du garanteret et flot brunt spejl, der opfylder lige netop dine behov og ønsker til indretningen.