Menu

Billedrammens historie
en århundredgammel tradition

Den findes i næsten enhver stue, den fås i mange farver, former, og har sandsynligvis eksisteret meget længere, end man tror. Den er uden tvivl et dekorativt objekt i “superlativ-klassen”: Billedrammen.

Men hvor kommer billedrammen egentlig fra? Hvad er historien om denne så alsidige og æstetisk værdifulde indretningsgenstand, og hvordan er de modeller opstået, som vi kender i dag? Disse spørgsmål undersøger vi nærmere i denne artikel.

Billedrammens frembrud - omkring slutningen af middelalderen

Det er almindeligt kendt, at billedrammer i begyndelsen var at finde i kirken og ofte blev anvendt til udsmykningen af altre. Deres funktion var dog ikke bare æstetisk. Først og fremmest havde brugen af billedrammer tekniske grunde. Da man i det tidlige 14. århundrede som billedbaggrund først og fremmest indrammede tynde, sammenlimede brædder, var rammens formål at holde disse "i form", således at kunstværket kunne ånde, men samtidig ikke skulle kunne give sig. Faktisk blev de første billedrammer fremstillet af allerede eksisterende objekter, der havde en passende form, som fx skabsdøre eller andre møbler. Derfor var ornamenterne på rammerne fra starten, omend noget tilfældigt, en del af indramningen, da især kirkestole og andre møbler normalt var rigt dekoreret. Havde man ingen stol til dette formål eller ikke nogen billedramme ved hånden, eller var fremstillingen af en ramme simpelthen for dyr, så blev ornamenterne ofte blot malet på væggen ved siden af vægmalerierne, så man ikke behøvede at undvære rammens ornamentale effekt.

Gotikken

I gotikken spredtes billedrammerne fra kirken sig til det private rum. Især blev billedrammerne brugt til altrene i husene. Jo rigere man var - desto mere overdådig var indramningerne. I denne sammenhæng kan man blandt andet takke den gotiske arkitektur for billedrammen som et individuelt objekt. Indtil dette tidspunkt i historien blev malerier normalt malet direkte på væggen, men de gotiske kirkers smalle arkitektoniske form overlod ikke megen plads til malerier på væggen. Da der dog ikke skulle gives afkald på den billedlige repræsentation af religiøse motiver, blev billedet frigjort fra væggen og placeret i en ramme og præsenteret et stykke inde i rummet foran væggen. På denne tid var rammen stadig en vigtig del af billedet, som ikke fungerede som enkeltstående objekt, men snarere som et supplement til billedet og som bidragede til en helhed. Nogle gange var rammen allerede lavet færdig, før det var klart, hvilket billede der skulle vises i det. Derfor fik kunstnere til en vis grad til opgave at male et passende maleri til en forudbestemt ramme. Til sidst kunne både rammemagerens og kunstnerens underskrift findes på billedet.

Gotik stammer fra det italienske gotico, som betyder "fremmed, barbarisk"- oprindeligt et bandeord, afledt af den germanske stammes betegnelse af goterne.

Det 16. 17. og 18. århundrede indtil i dag

I løbet af det 16. århundrede videreudviklede billedrammens dekorative karakter sig. Samtidig blev billedrammens naturlige udseende udnyttet, og brugen af billedrammer i naturfarver med lakering var almindelige. Til fremstillingen af billedrammerne blev der brugt en bred vifte af materialer, og udover træ var det også almindeligt at bruge marmor og metal.

I barokkens og rokokoens tidsalder skete der en stor forandring med billedrammen. I denne epoke blev den hidtil overvejende strengt geometriske karakter og de klare og ensartede former brudt og erstattet med nye livlige og sprudlende udformninger. "Rammen" forblev den samme, men udsmykningen var meget mere legende. På dette tidspunkt var billedrammen langt mere end blot en funktionel genstand, og rammekunsten befandt sig på et kreativt højdepunkt.

Efter disse epoker blev der designet mange andre former for billedrammer, som hver afspejler den tid, de stammer fra. Ligeledes blev den enkle billedrammeliste i klassicismen og Biedermeier-epoken genopdaget. Senere blev skyggefugerammen udviklet til opspændte lærreder med den primære funktion at beskytte listerne imod forvridning. Fra dette tidspunkt går nok stort set enhver ny udformning af en billedramme tilbage til de gængse former fra fortiden. Fra at have været stærkt forbundet med billedet, har rammen som indramningsobjekt udviklet sig til at blive en mere og mere selvstændig genstand, som ikke kun skal harmonisere med det indrammede billede, men som også skal se harmonisk ud i forhold til den respektive indretningsstil.

Billedrammen, som vi kender den i dag, bærer kendetegn fra forskellige kunstgenrer og er en kombination af mange stilarter og mange indflydelser. Der er nogle rammer, der trækker på de barokke designmønstre, men også moderne udformninger, som har et enkelt og minimalistisk udtryk. Dog forbliver én ting den samme: Billedrammer beskytter kunstværket og ser drønende godt ud på væggen.

Interessant faktum

De gyldne ornamenter på billedrammen, som stadig er populære i dag, går tilbage til den gyldne grundering af billedet. Denne blev ofte brugt til malerierne i kirken, da den gyldne glød symboliserede det himmelske paradis. Da rammen skulle være i enhed med billedet, blev guldet også overført til rammen, som følge heraf kom til at se endnu mere prangende ud.


Kilder:
Bog: „Bilderrahmen Stil – Verwendung – Material“, Conzen Dietrich
Bog: Bilder richtig Rahmen – Becker-Massart
Billede: © kingan / fotolia.com (95353454)

Online-shoppen for billedrammer, fotorammer, passepartouts Vi sender billedrammerne fra Tyskland til Danmark.